
Messen ved genåbningen, som ledes af ærkebiskop Laurent Ulrich, vil blive overværet af Macron, andre embedsmænd, donorer og præster i Paris. Omkring 6.000 politifolk og medlemmer af gendarmeriet vil blive indsat lørdag og søndag til begivenheden, som forventes at blive overværet af omkring 50 stats- og regeringschefer.
Før branden tiltrak katedralen mellem 14 og 15 millioner besøgende om året og restaureringen har kostet 5,4 milliarder kr.
María J. Moriarty │CNA │3. december 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
USA's kommende præsident Donald Trump har meddelt, at han planlægger at rejse til Paris på lørdag for at deltage i den store genåbning af Notre Dame-katedralen, hvilket er hans første udlandsbesøg, siden han vandt præsidentvalget i november.
Trump kom med meddelelsen på sin Truth Social-platform og sagde: »Det er en ære at meddele, at jeg rejser til Paris, Frankrig, på lørdag for at deltage i genåbningen af den storslåede og historiske Notre Dame-katedral, som er blevet fuldt restaureret efter en ødelæggende brand for fem år siden.«
Han roste også den franske præsident Emmanuel Macron og sagde, at han har gjort et »vidunderligt stykke arbejde med at sikre, at Notre Dame er blevet restaureret til sin fulde herlighed og endnu mere. Det bliver en meget speciel dag for alle!« Macron var blandt de første udenlandske ledere, der lykønskede Trump efter hans valgsejr i sidste måned.
Genåbningen bliver en højsikkerhedsaffære. Omkring 6.000 politifolk og medlemmer af gendarmeriet vil blive indsat lørdag og søndag til begivenheden, som forventes at blive overværet af omkring 50 stats- og regeringschefer, sagde Paris' politichef Laurent Nuñez på en pressekonference. Pave Frans sagde i september, at han ikke ville deltage.
Île de la Cité, hvor Notre Dame ligger midt i Seinen, vil kun være tilgængelig for inviterede gæster og beboere på øen, tilføjede Nuñez. Der vil være plads til 40.000 tilskuere langs Seinens sydlige bred.
Messen ved genåbningen, der ledes af ærkebiskop Laurent Ulrich, vil blive overværet af Macron, andre embedsmænd, donorer og parisiske præster. Gudstjenesten vil omfatte afsyngelse af Te Deum, Magnificat, bønner for verden og Fadervor.
I en gestus af enhed er katolske kirker i hele USA blevet opfordret af USA's konference af katolske biskopper til at ringe med deres klokker kl. 14.00 ET lørdag den 7. december.
Indvielsesmessen vil blive fejret den følgende dag, hvor ærkebiskoppen vil indvie højalteret. Omkring 170 biskopper og præster fra hele verden vil deltage sammen med en præst fra hver af de 106 sogne i ærkebispedømmet Paris.
Fra den 8. til den 15. december vil der være arrangementer, hvor de troende og dem, der er involveret i restaureringen, inviteres til daglige gudstjenester. Katedralen genoptager sin daglige drift fra den 16. december.
Notre Dame, som er et ikonisk symbol på fransk kulturarv og gotisk arkitektur, led stor skade i april 2019, da en brand opslugte dens tag og spir. Hovedstrukturen blev reddet sammen med meget af det uvurderlige indhold, men restaureringsprojektet til 5,4 milliarder kr. har været monumentalt og har involveret teams af arkitekter, håndværkere og ingeniører, som har arbejdet på at bevare katedralens historiske integritet.
Før branden tiltrak katedralen mellem 14 og 15 millioner besøgende om året ifølge Frankrigs turistråd.
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
