KirkenSamfund

2.500 anti-kristne hadforbrydelser i Europa fandt sted i Frankrig

- men Tyskland og England er OGSÅ hårdt ramt

Den historiske kirke for "Marias ubesmittede undfangelse" i Saint-Omer i departementet Pas-de-Calais i det nordlige Frankrig blev hærget af en påsat brand natten til den 2. september 2024. | Kredit: Med tilladelse fra fader Sébastien Roussel

Af Madalaine Elhabbal  │ CNA │20. november 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

En nyligt udgivet rapport fra en europæisk organisation har fundet næsten 2.500 dokumenterede tilfælde af hadforbrydelser mod kristne, der bor i Europa. Omkring 1.000 af disse angreb fandt sted i Frankrig.

Ifølge rapporten fra Observatory on Intolerance and Discrimination Against Christians in Europe (OIDAC), som bygger på data fra både politiet og civilsamfundet, fandt der 2.444 hadforbrydelser mod kristne og handlinger med diskrimination og intolerance sted i 35 europæiske lande fra 2023 til 2024.

Af disse udgjorde 232 personlige angreb i form af chikane, trusler og fysiske overfald mod kristne.

De mest berørte lande: Frankrig, England og Tyskland

Næsten 1.000 af de anti-kristne hadforbrydelser, der blev rapporteret i Europa i 2023, fandt sted i Frankrig, og 90 % af angrebene var rettet mod kirker eller kirkegårde. Rapporten fandt også ud af, at der var omkring 84 personlige angreb mod enkeltpersoner.

Ud over fysiske overfald citerede rapporten data fra det franske observatorium for religiøs arv, som registrerede otte bekræftede tilfælde af brandstiftelse mod kirker i Frankrig i 2023 og 14 angreb i de første 10 måneder af 2024. Flere af de rapporterede tilfælde skyldtes »molotovcocktails«, en provisorisk håndholdt brandbombe.

Religiøse samfund rapporterede også om tilfælde af chikane. To nonner, der er nævnt i rapporten, meddelte for eksempel i 2023, at de ville forlade den nordvestlige by Nantes på grund af »konstant fjendtlighed og usikkerhed«. Nonnerne oplevede angiveligt »tæsk, spyt og fornærmelser«.

Storbritannien fulgte tæt efter Frankrig, ifølge rapporten, med 702 rapporterede anti-kristne hadforbrydelser, en stigning på 15 % siden 2023.

Rapporten inkluderede også hændelser, hvor kristne blev retsforfulgt for at bede i stilhed i landets såkaldte »bufferzoner«, som f.eks. sagen om Adam Smith-Connor, der blev dømt for at bede foran en abortklinik, som anti-kristne handlinger.

I rapporten står der, at i Tyskland, det tredje mest berørte land, rapporterede officielle regeringsstatistikker 277 »politisk motiverede hadforbrydelser« mod kristne i 2023, en stigning på 105 % i forhold til året før, hvor der var 103 rapporterede angreb.

OIDAC Europe vurderede uafhængigt, at »mindst 2.000 tilfælde af materielle skader på kristne tilbedelsessteder i 2023« fandt sted.

Motiver og gerningsmænd til anti-kristne hadforbrydelser

OIDAC Europe fandt, at ud af de 69 dokumenterede sager, hvor gerningsmændenes motiver og baggrund kunne redegøres præcist for, var 21 af dem fremprovokeret af en radikal islamistisk dagsorden, 14 var af generel antireligiøs karakter, 13 var knyttet til politiske motiver på den yderste venstrefløj, og 12 var »knyttet til krigen i Ukraine«.

Rapporten bemærkede også, at tallene i denne henseende forblev uændrede sammenlignet med 2022, »bortset fra sager med islamistisk baggrund, som steg fra 11 til 21.«

Skubbet ud på grund af religiøs overbevisning

Ud over åbenlyse angreb fremhævede OIDAC-rapporten et øget fænomen med diskrimination på arbejdspladsen og i det offentlige liv, hvilket fører til en stigning i selvcensur blandt dem, der praktiserer deres tro.

Ifølge en britisk undersøgelse fra juni, som citeres i rapporten, sagde 56 % af 1.562 respondenter, at de »havde oplevet fjendtlighed og latterliggørelse, når de diskuterede deres religiøse overbevisning«, en samlet stigning på 61 % blandt dem under 35 år. Desuden rapporterede 18 % af deltagerne i undersøgelsen, at de havde oplevet diskrimination, især blandt de yngre aldersgrupper.

Mere end 280 deltagere i samme undersøgelse sagde, at »de følte, at de var blevet tilsidesat på grund af deres religion.«

»Jeg blev mobbet på min arbejdsplads og følte mig mindreværdig, selv om jeg havde stor succes med mit job i andre sammenhænge, indtil jeg sagde op,« sagde en kvindelig respondent i slutningen af 40›erne i undersøgelsen, mens en anden respondent, en mand i midten eller slutningen af 50'erne, sagde: »Enhver omtale af tro i et CV udelukker en fra en samtale. Min årlige vurdering blev sænket, fordi jeg talte om Kristus.«

Rapporten forklarede, at størstedelen af diskriminationen sker på grund af »udtryk for religiøse overbevisninger om samfundsmæssige spørgsmål«. Men i Storbritannien har disse tilfælde ifølge rapporten også omfattet private samtaler og opslag på private sociale medier.

En sag, der involverede en mor til to børn, Kristie Higgs, blev nævnt i rapporten. Higgs blev fyret fra sit job som pastoralassistent, efter at hun i et privat Facebook-opslag havde delt sine »bekymringer om fremme af transkønnethed i seksualundervisningen på sin søns folkeskole«.

»Jeg er ikke alene om at blive behandlet på denne måde - mange af de andre, der er her for at støtte mig i dag, har oplevet lignende konsekvenser«, sagde Higgs efter sin høring i appeldomstolen i oktober.

»Det her handler ikke kun om mig,« tilføjede hun. »Det kan ikke være rigtigt, at så mange kristne mister deres job eller bliver straffet for at dele den bibelske sandhed, vores kristne tro.«

Regeringens indblanding i den katolske kirke

Der blev nævnt to tilfælde af statslig indblanding i katolsk religiøs autonomi.

Det ene tilfælde fandt sted i Frankrig, hvor en verdslig civil domstol »dømte imod Vatikanets interne kanoniske procedurer« i en sag om en fransk nonne, der var blevet afskediget fra sin orden. Vatikanet sendte et brev til den franske ambassade som svar på afgørelsen, som det kaldte »en alvorlig krænkelse af de katolske troendes grundlæggende rettigheder til religionsfrihed og foreningsfrihed.«

I Belgien blev to biskopper ifølge rapporten dømt til at betale økonomisk kompensation, efter at de havde nægtet at lade en kvinde deltage i et diakonatstræningsprogram på trods af menneskerettighedsloven, som beskytter religiøse institutioners som den katolske kirkes ret til at træffe beslutninger om f.eks. ordination af præster uden indblanding fra staten.

Anbefalinger

»Da tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er en hjørnesten i frie og demokratiske samfund, håber vi, at staterne ikke vil gå på kompromis med beskyttelsen af disse grundlæggende rettigheder og dermed sikre et åbent og fredeligt klima i vores samfund«, hedder det i rapportens konklusion.

OIDAC's rapport indeholder forskellige anbefalinger til regeringer i europæiske lande, menneskerettighedsinstitutioner, EU, medlemmer af medierne og andre »opinionsdannere« samt til kristne kirker og enkeltpersoner.

Organisationens anbefalinger omfatter en opfordring til at beskytte ytringsfriheden, mere robust rapportering om intolerance og diskrimination mod kristne, opgivelse af anti-kristen »hate speech« i det offentlige rum og til, at troende mennesker engagerer sig i den offentlige debat som et middel til »dialog mellem religion og det sekulære samfund«.

 


Annoncer og betalingsmure

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER



KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.