Kunstig intelligens & Den franske revolution


Oversat og redigeret af Birgit Bidstrup Jørgensen fra TEAM Katolsk Liv


Vaticano 20. november

I denne episode af Vaticano består de første tre segmenter af ugens topnyheder og højdepunkter fra Vatikanet. Det første af de følgende tre større segmenter giver en analyse på to-årsdagen for Troslærekongregationens udgivelse af Samaritanus Bonus, som beskæftiger sig med spørgsmål omkring omsorg for kritisk syge og dem, der nærmer sig slutningen af ​​deres liv.

Denne episode bringer også interview med fr. Mark Lewis, rektor for Det Pavelige Universitet Gregoriana om den franske revolution, og hvordan den påvirkede Kirkens historie ved at ændre den tids politiske normer og indvarsle modernismen. Det sidste indslag indleder en serie i fem dele om kunstig intelligens og tro. Dette første kapitel introducerer emnet kunstig intelligens, og hvordan den tvinger os til at omdefinere vores egen opfattelse af intelligens.


Indhold: Pave Frans: Fattigdom er også en mulighed (0:58)│Hvordan man bliver en helgen (03:05)│Nyheder fra Vatikanet (05:17)│Terapeutisk alliance vs. terapeutisk selvbestemmelse (08:27)│Den franske revolution og den katolske kirke (13:17)│Kunstig intelligens del I: Hvad er intelligens? (18:44)


Pave Frans: Fattigdom er også en mulighed

"Lad os tænde håbets lys midt i mørket. Lad os i dramatiske situationer gribe mulighederne for at vidne om glædens evangelium og bygge en mere broderlig verden,” sagde pave Frans på den 6. Verdensdag for de Fattige den 13. november 2022. Ærkebiskop Rino Fisichella assisterede den Hellige Fader under messen og hjalp også med at organisere den.

Chef for EWTN i Vatikanet, Andreas Thonhauser, spurgte om, hvordan omsorg for de fattige hænger sammen med evangelisering for biskop Fisichella, der både er ansvarlig for nyevangelisering og samtidig organiserer verdensdagen for de fattige.

Ærkebiskop Fisichella fra Dikasteriet for Evangelisering svarer:

Jesus bad Kirken om at udbrede evangeliet til de fattige, og det er vigtigt at forstå, at alle har brug for evangeliet til at give mening til deres eget liv. I pave Frans' undervisning er det de fattige, der evangeliserer os. Når vi ser på de fattige, kan vi forstå essensen af ​​evangeliet.

Pave Frans ser også denne udfordring som en mulighed for at vokse i tro og kærlighed. "Eftersom han elsker os, så lad os beslutte at elske ham i de mest forladte af hans børn," sagde den hellige Fader, og "lad os tage os af de fattige, for i dem finder vi Jesus, som blev fattig for vores skyld."

 


Hvordan man bliver en helgen

Hvordan bliver man en helgen? Vatikanet afholdt en konference på Lateranuniversitetet i Rom fra den 9. til den 11. november med titlen "Modeller for hellighed og helgenkåringer." Anledningen er 40-året for den hellige pave Johannes Paul IIs udgivelse af ​​den apostolske konstitution Divinus Perfectionis Magister.

Konstitutionen omorganiserede blandt andet processen for helgenkåring samt strukturen i Helgenkåringskongregationen.

Den tre dage lange konference bød på internationale talere fra USA, Frankrig og Italien. Ud over historikere og andre akademikere talte også kardinal Robert Sarah og kardinal Marcello Semeraro, præfekten for Dikasteriet for Helgenkåringer.

Pave Frans kommenterede også konferencen med et tweet. "Hellighed er ikke en proces med indsats og afkald," tweetede den Hellige Fader, "det er først og fremmest erfaringen af ​​at blive elsket af Gud, af frit at modtage hans kærlighed og hans barmhjertighed."

Biskop Enrico dal Covolo fra Den Pavelige Komité for Historievidenskaber siger:

Kirken har brug for helgener, fordi den har brug for gode rollemodeller, som alle kristne kan lade sig inspirere af. Ikke kun gode forbilleder, men hellige venner af Gud, der kan gå i forbøn for den hellige Kirke, for Guds folk og for hele verden.

Vejen til hellighed kan være lige så forskellig, som folk selv er. Biskop dal Covolo fortsætter:

For at blive en helgen skal man leve et liv, der er ligesom Jesu Kristi liv, rettet mod ham. Grundlaget er en troendes konstante engagement i at tilpasse sig Jesus Kristus og praktisere dyderne heroisk.

 


Nyheder fra Vatikanet


Rejsen til Bahrain “et nyt skridt” i dialogen mellem kristne og muslimer

Pave Frans sagde, at hans rejse til Golfstaten Bahrain var et nyt skridt på rejsen for at skabe "broderlige alliancer" mellem kristne og muslimer. Den Hellige Fader sagde, at "det første besøg af en pave i Bahrain repræsenterer et nyt skridt på rejsen mellem kristne og muslimske troende". Pave Frans besøgte kongeriget fra den 3. til den 6. november.


Jordans konge besøgte Vatikanet

Kong Abdullah II af Jordan mødtes med pave Frans i Vatikanet til "hjertelige diskussioner" og talte om tilstedeværelsen af ​​kristne i regionen. Ifølge Vatikanets erklæring talte begge om behovet for fortsat udvikling af interreligiøs og økumenisk dialog og "altid at sikre, at den katolske kirke i Jordan frit kan udøve sin mission,". Paven og kongen udtrykte også påskønnelse af de gode bilaterale forbindelser mellem Den Hellige Stol og Kongeriget.


Pave Frans beder for ofrene efter flystyrt i Tanzania

Efter et flystyrt i Tanzania sendte pave Frans et budskab til ofrenes pårørende. Flyselskabet bekræftede, at der den 7. november døde 19 mennesker, efter at et kommercielt fly styrtede ned i Victoriasøen på vej til byen Bukoba i det nordlige Tanzania. Yderligere 24 mennesker har overlevet.


Præsters uddannelse er hjertet i evangeliseringen

I en tale til rektorer og uddannelsesansvarlige fra Latinamerika sagde pave Frans, at "al præstelig dannelse, især uddannelsen af ​​fremtidige præster, er hjertet i evangeliseringen." I tilfælde, hvor et seminar mangler et tilstrækkeligt antal seminarister, sagde den hellige Fader, er "oprettelse eller konsolidering af seminarer fælles for flere bispedømmer, provins- eller regionale seminarer nødvendigt". Paven forsikrede de uddannelsesansvarlige om, at han er klar over, at den tjeneste, de yder Kirken, "ikke er enkel".


Pave Frans møder James Martin SJ

Den Hellige Fader modtog fader James Martin SJ, i en privat audiens i det apostoliske palads. I et tweet, der blev offentliggjort efter mødet, skrev fader Martin "det var et varmt, inspirerende og opmuntrende møde, som jeg aldrig vil glemme." Martin tilføjede, at samtalen dækkede " LGBTQ-katolikkers glæder og håb, sorger og bekymringer."


Nyheder slut


Terapeutisk alliance vs. terapeutisk selvbestemmelse

I oktober 2020 udgav Troslærekongregationen brevet Samaritanus Bonus [Den gode samaritaner] om pleje af personer i kritiske og terminale livsfaser. Blot to år efter udgivelsen af dette dokument vinder forslaget om palliativ behandling som et alternativ til dødshjælp mere og mere konsensus i det internationale medicinske landskab.

Et tydeligt eksempel på denne tendens er tilfældet med World Medical Association, som har en fast repræsentant for Den Hellige Stol med til sine møder. Fr. Pablo Requena, Den Hellige Stols delegat ved World Medical Association siger:
Pavestolen har deltaget i møderne i World Medical Association siden slutningen af ​​1980'erne, hvor foreningen bad Pavestolen om at have en repræsentant – som altid skal være en læge, især på grund af mængden af ​​dokumenter af etisk karakter, der diskuteres, vel vidende at Kirken og Vatikanet altid har haft en stor moralsk tradition.

World Medical Association har offentliggjort adskillige dokumenter om livets afslutning. Det sidste og vigtigste var en revision af Venedig-erklæringen, der blev godkendt i oktober i år. I denne tekst er der klare indikationer om etisk passende medicinsk aktivitet ved livets afslutning. Fr. Requena fortsætter:

I dette dokument insisteres der på, hvordan lægevidenskaben kan have et egnet svar på lidelse og på livets afslutning i modsætning til dem, der foreslår dødshjælp, som for denne forening aldrig har været en del af lægens arbejde, men står i modsætning til selve lægevidenskabens oprindelse på Hippokrates' tid, som i den berømte ed siger "Jeg vil ikke give gift til nogen, selvom jeg bliver bedt om det." Lægen har altid set sin funktion som at helbrede og kan man ikke helbrede, kan man lindre smerter og følge patienten til det sidste.

World Medical Association blev grundlagt den 18. september 1947. Dens mission er at sikre lægers uafhængighed og tilbyde de højeste niveauer af etisk adfærd og lægehjælp. Den har i øjeblikket 115 medlemslande.

Uafhængigt af hvert medlemslands kultur og tradition forsvarer flertallet af lægeforeningerne retten til liv og modsætter sig legaliseringen af ​​dødshjælp i deres respektive nationer.

Ud over de ødelæggende antropologiske konsekvenser af at acceptere den såkaldte "ret til at dø", finder vi i bekræftelsen af ​​denne ret også de alvorligste konsekvenser fra et juridisk synspunkt.

I dag insinuerer vores retssystem en praksis kendt som "informeret samtykke". Denne norm søger balance mellem patientens terapeutiske autonomi og lægens paternalisme, som kan bestemme uden at tage hensyn til den syges standpunkt. Ud over de proceduremæssige og tekniske grænser for informeret samtykke kan tilføjes ukorrekt brug af det.

Juristen Francesco Vitelli siger:

Det informerede samtykke, der endda er nået til det punkt at have livet som objekt, er affødt af et princip, som i dag vægter højere, nemlig personens selvbestemmelse. Det vil sige, at jeg er selv i stand til at beslutte, og jeg beslutter ud fra, hvordan jeg har det, hvilken livskvalitet jeg oplever i dette øjeblik. Når jeg gør dette, er den terapeutiske alliance gået tabt. Så den terapeutiske selvbestemmelse, hvor jeg mener at være alene om at tage en beslutning med hensyn til en sygdom, burde i virkeligheden blive en terapeutisk alliance, fordi jeg ikke er alene, men jeg har en læge, et sundhedsvæsen, mine venner, mine slægtninge, hele staten, der hjælper mig med at konfrontere dette øjebliks svaghed. Den terapeutiske alliance bliver et øjebliks syntese mellem dét, der er lægens forslag til behandling, hvad der i teorien kan lade sig gøre, og det som patienten ønsker i praksis.

Med dokumentet Samaritanus Bonus insisterer Den Hellige Stol på at fremme palliativ medicin som et passende svar til livets afslutning og inviterer til forståelse af døden som et af de afgørende øjeblikke i enhver persons liv.


Den franske revolution og den katolske kirke

Den franske revolution er ofte udråbt til at bringe fødslen af ​​den moderne æra med sig. Med slagordet Liberté, Égalité, Fraternité [frihed, lighed og broderskab] fulgte det franske monarkis fald og "Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder". Disse idealer har bidraget til vores moderne forståelse af menneskerettigheder og fortsætter med at præge mange af de værdier, der driver liberale demokratier den dag i dag.

Men den franske revolution bragte også terrorregimet og guillotinen med sig. På den tid blev kirker i Frankrig raseret, konfiskeret og ødelagt.

For at få mening i revolutionens konfliktfyldte historie, og hvordan Vatikanet og den globale kirke reagerede på disse ændringer, talte vi med fr. Mark Lewis, rektor for Det Pavelige Universitet Gregoriana i Rom. Han udtaler:

På tiden for den franske revolution er der en følelse af, at ideologi er nødt til at være ren. Og det begynder at få indflydelse. Så hvis du ikke går ind for disse tre værdier [frihed, lighed og broderskab, o.a.], skyder vi dig. Den anden ting, der er virkelig vigtig, er guillotinen, for hvis du har en meget hierarkisk struktur, og du har en opfattelse af, at de adelige præster på en eller anden måde er bedre, har mere værdi, så går det meget imod denne forestilling om lighed. Og reaktionen vil være meget stærkere, fordi revolutionære tanker har en tendens til at ville rense ideologien. Derfor skal alle være med. Og den bedste måde at få alle med på er at eliminere alle, der er uenige. Og efter et stykke tid begyndte de mennesker, der var uenige, at blive enige, efter at de havde set tilstrækkeligt mange mennesker blive dræbt.

Benjamin Crockett fra EWTN Vatican spørger, om man kan tale om, at den franske form for sekularisme, la laïcité, ligefrem blev født ud af den franske revolution? Fr. Lewis svarer:

Da revolutionen kommer, indser de, at Kirken er meget knyttet til det gamle regime, og har været en del af dét, der understøttede det, og er meget knyttet til det. Hvis du vil udjævne vilkårene, hvis du vil af med adelen, skal du i det mindste få kontrol over Kirken. Den ed, som præsterne blev forpligtet til at sværge til revolutionen, og det gjorde omkring 54 %, indikerer også, at præster af lavere stand så at sige var med folket og de første revolutionære bevægelser. Forfølgelsen ramte dem, der ikke aflagde ed, og det var ret blodigt.
Hvad gør revolutionen med religion? Til at begynde med er der denne slags oplysningsfølelse af, at religion er ikke særlig rationel. Den hæmmer folks fornuft. Så lad os slippe af med den. Men folk er meget bundet til en form for religiøs oplevelse. Derfor vil vi skabe en ny fornuftsreligion, som faktisk ikke var særlig populær, fordi den ikke gav megen mening.

Benjamin Crockett spørger, hvordan Kirken overlevede den periode, og hvordan det var at leve i Frankrig på det tidspunkt? Fr. Lewis svarer:

På mange forskellige måder. Især mange præster af lavere stand blev, som jeg sagde, bare en slags ansatte i staten og fortsatte med at udføre den tjeneste, som de ville have gjort under det gamle regime, nu blot betalt af regeringen. Nogle af dem led også martyrdøden, fordi de, de tog kampen op over for staten i spørgsmål, hvor der var korruption.

Benjamin Crockett spørger, hvordan den globale katolske kirke reagerede på det? Fr. Lewis svarer:

I den tidlige del af revolutionen var der stor frygt for, at den revolutionære idé ville brede sig over hele Europa. Så den første reaktion var at forsøge at holde revolutionen så begrænset som muligt. Ikke i håbet om at få den til at mislykkes, hvilket jeg tror til en vis grad var tilfældet med ankomsten af ​​Napoleon Bonaparte, denne tilbagevenden til et grundlæggende konkordat med Kirken. Jeg tror i sidste ende, at Kirken indså, at det var nødvendigt at skabe et nyt forhold til dén regering, som ikke ville blive et monarki.

Benjamin Crockett spørger, hvad fr. Lewis tænker om, hvorvidt revolutionen fortsat har indflydelse på katolicisme og Frankrig i dag? Fr. Lewis svarer:

Jeg tror, ​​at virkningen er, at Kirken er nødt til at finde ud af, hvordan den forbliver, hvordan den kan samarbejde med regeringen, selv en regering, den ikke er enig med, for at have legitimitet på et sted så den kan tjene: tjene folket, yde velgørenhed, uddele sakramenterne. Og i hvor høj grad identificerer du dig med regeringen, da vi er en forlængelse af den.

Benjamin Crockett takker for interviewet.


Hvad er intelligens?

Kunstig. Intelligens. Hvad tænker du på, når du hører disse to ord sammen? Supercomputere og robotter arbejder hånd i hånd med mennesker for at skabe en tekno-utopi, hvor alle mennesker vil kunne leve et liv med masser af fritid og overflod. Eller forestiller du dig en dystopisk totalitær stat, der bruger et system med kunstig intelligens til at overvåge alle vores bevægelser og forudsige alle vores handlinger takket være dens beregningsmæssigt uovertrufne superintelligens, der gør menneskelig handlekraft forældet?

Menneskeheden befinder sig på et unikt tidspunkt. Stigende automatisering, også i muligheden for digital forbindelse, og avanceret robotteknologi har formet det tidlige 21. århundrede. Det har endda fået visse tænkere til at kalde vores æra "en afgrund" på grund af den eksistentielle risiko, som disse teknologiske innovationer udgør for menneskeheden. Denne fjerde industrielle revolution har medført enestående civilisationsændringer i løbet af år, ikke århundreder. Kunstig intelligens har været en af ​​de primære drivkræfter bag denne transformation og vil fortsætte med at spille en mere central rolle som tiden går.

Pave Frans udtaler: Kunstig intelligens er kernen i den ændring af epoker, som vi oplever. Robotteknologi kan gøre en bedre verden mulig, hvis den er forenet med det fælles bedste. Hvis teknologiske fremskridt øger ulighederne, er det ikke sande fremskridt.

Den dominerende opfattelse i Silicon Valley og medierne er, at "ting" (herunder maskiner) kan betragtes som intelligente blot i kraft af, hvad de er i stand til at gøre, uanset hvad de faktisk er. Så hvis en computer hypotetisk set var i stand til at gøre alt, hvad en menneskelig hjerne kunne gøre, ville den blive betragtet som "bevidst". Dette er naturligvis forskelligt fra, hvad Kirken lærer om intelligens og menneskelig bevidsthed.

Vi tog til Campus Bio-Medico i Rom, hvor de udfører forskning i kunstig intelligens og avanceret robotteknologi for bedre at forstå denne nye teknologi, og hvorvidt etikken indlejret i teknologien giver den mulighed for at blive "forenet med det fælles gode” som den hellige Fader ønsker det.

Men først: Hvad er kunstig intelligens? Giacinto Barresi, Forsker i robotteknologi, kognition og interaktionsteknologier, fortæller:

Definitionen af ​​kunstig intelligens er kompleks, fordi vi har en tendens til at bruge metaforer, der refererer til det menneskelige sind. Vi kan tænke på kunstig intelligens som et system, vi laver til at løse problemer. Løsning af problemer for at tjene mennesker.
Marta Bertolaso, professor i videnskabsfilosofi og menneskelig udvikling, siger:

Den ultimative virkelighed af kunstig intelligens, den virkelighed, som vi kender under navnet metavers, denne forstærkede, virtuelle virkelighed, som åbenbart er baseret på kunstig intelligens-teknologier, giver åbenbart kun flere udfordringer. Vi har brug for specifikke færdigheder, men vi har også brug for en forståelse af denne nye dimension, fordi nye teknologier kommer fra mennesket, og mennesket er et teknisk væsen. Vi siger altid i klasseværelset, at mennesket er naturligt "teknisk". Teknologi er ikke dårligt; den er født lige så god som mennesker er født gode. Med teknologi er det vores måde at være i verden på, at forholde os til hinanden. Kunstig intelligens vil blive en dagligdags og dominerende del af vores liv og åbne op for nye muligheder. Muligheder, som vi kan bruge til at vokse. Vokse kollektivt, vokse som mennesker. Til at bebo denne verden bedre eller anderledes. For det er klart, at som med atombomber og andre store videnskabelige opdagelser, kan store teknologiske innovationer tjene til både godt og ondt.

Efterhånden som teknologien fortsætter med at påtage sig flere menneskelige aktiviteter og opnå "intelligens", er det nødvendigt at grave yderligere i, hvad "intelligens" betyder. Og hvis computere i sidste ende vil være i stand til at fortrænge mennesker i beregningsmæssig intelligens, hvad så med hele området af følelsesmæssig intelligens og andre aspekter af menneskelivet såsom opofrelse, loyalitet og meningsfulde relationer?

Professor Bertolaso fortsætter:

Kunstig intelligens er en næsten naturlig udvikling af den oprindelige idé med en computer, og den gør præcis, hvad vi oprindeligt forsøgte at opnå. Det vil sige, at den materialiserer vores hjernes beregningsevner. Risikoen er, at hvis vi reducerer vores forståelse af os selv – og denne risiko kan også være kulturel – hvis vi reducerer vores forståelse af os selv og vores intelligens til kun at have denne dimension, som vi har været i stand til at modellere, så er det indlysende, at vi bliver bange for disse maskiner. I stedet blev disse maskiner netop bygget til at overgå os. For at lette vores liv og endda erstatte os i specifikke funktioner. Men menneskelig intelligens er ikke kun en evne til beregning.

Indsatsen er høj. Ved en konference om kunstig intelligens, som Vatikanet var vært for, advarede dr. Christof Koch om, at "i midten af ​​århundredet vil menneskeheden være omgivet af allestedsnærværende, fleksible, yderst intelligente autonome agenter, og dette vil påvirke vores fremtid dybt – inklusive om vi har nogen.”

Derfor underskrev Det Pavelige Akademi for Livet sammen med Microsoft, IBM og andre i 2020 en erklæring, der opfordrer til etisk og ansvarlig brug af kunstig intelligens.

Vigtigst af alt har pave Frans inviteret katolikker over hele verden til at bede for, at robotteknologi og kunstig intelligens altid forbliver i menneskers tjeneste. Lad os slutte os til ham.


Fotogalleri