Her er jeg


1 læsning: Hab 1,2-3; 2,2-4 │ 2. læsning: 2. Tim 1,6-8. 13-14 │ Evangeliet: Lukas 17,5-10


Er der en pointe når Lukas i sit ordvalg veksler mellem disciple og apostle eller når Jesus bliver omtalt som Herren?

Ja, selvfølgelig er der en pointe, prædiker p. Lars Messerschmidt i dagens søndagsprædiken på Vor Frue Kloster i Høsterkøb. Dagens evangelietekst har et kirkeligt perspektiv: Når Kirkens Herre, Kristus, taler til apostlene taler Han til Kirken - altså til os.

Men hvad er det Kirkens Herre siger til os? Det handler om tro og tjeneste. Men hvad er tro? Apostlene beder om mere tro, og det er vel smukt, rigtigt og godt at få mere tro?

Irene Kaastrup-Olsen: Lyset og Mørket

Jo, men hvad var motivet? Hvorfor spørger apostlene om mere tro? Var det for at tjene Herren på en bedre måde. Var det for et få et mere intimt og personligt forhold til Herren?

Jesus siger, at det er tilstrækkeligt med en tro som et sennepsfrø. Han spørger indirekte: Hvorfor beder I om større tro. Er det for at udfolde jer som apostle, som tjenere, sådan at det er jer der er i centrum, og ikke Gud? For at tjene mig har du ikke brug for en kæmpe tro,  men bare være der og sige: "Se, her er jeg".

Når vi taler om at gøre store ting, skal vi spørge os selv: Gør vi det for Guds skyld, for menneskers skyld eller ligger der en ambition om at være en god kristen, en god præst, en god biskop, en god pave. Tjenesten skal være helt almindelig som én uden privilegier. Han skal bare udføre gerningen. Kirkens dybeste problem er, at man ikke forstår ordet "tro og tjeneste" på den rigtige måde. Det er dét Jesus fortæller os i dagens tekst.

At tro er at leve for Guds ansigt og for Guds skyld, og ikke for alle mulige gode gerningers skyld. Ligegyldigt hvor gode, smukke og rigtige de er. Nej, motivet skal alene være at tjene Gud og være til for Guds skyld.

Lyt til hele prædikenen på Vor Frue Kloster: