Jomfru Marias sande ansigt

Vaticano 14. august 2022


Redigeret af Birgit Bidstrup Jørgensen - fra TEAM Katolsk Liv


I denne uge undersøger Vaticano de forskellige måder, som kunstnere har fremstillet Jomfru Maria på i historiens løb. Billeder af Vor Frue afspejler forskellige kulturer, etniciteter og nationaliteter, men alle søger de at fremstille den samme historiske person, Maria, Jesu mor. I modsætning til Maria er Jesus gennem historien blevet afbildet med nogenlunde samme ansigtstræk.

Ugens Vaticano vil undersøge, hvordan det kan være, at hun stadig fremstilles med så forskellige træk. Selv i de forskellige åbenbaringer, vi kender til, ser hun forskellig ud. Hvordan er hendes sande ansigt?

I åbenbaringerne i Fatima, ser Vor Frue portugisisk ud; åbenbaringerne i Guadalupe viser hende som en af de indfødte indianere. En åbenbaring fra Rwanda viser vor Frue med afrikansk udseende. Hvis Vor Frue – som vi tror på – er optaget i himlen med legeme og sjæl, hvorfor ved vi så ikke, hvordan hun så ud? Vaticano undersøge dette spørgsmål ved hjælp af kunsthistorikeren Elizabeth Lev og teologi.

Det ældste billede af Vor Frue findes i Priscillas Katakomber i Rom og viser moderen med barnet, der vender sig ud mod beskueren og således forsøger kunstneren at vise forholdet mellem mor og barn. Billedet viser de første kristnes andagt til Guds Moder.

Generelt kan man sige, at Maria oftest vises sammen med sit barn og vendt imod barnet. På den måde leder Maria vores opmærksomhed videre fra sig selv og mod sin søn, ligesom da hun ved brylluppet i Kana sagde til tjenerne: ”Gør hvad som helst, han siger til jer.”

Blandt de øst-kristne er det en almindelig overbevisning, at evangelisten Lukas malede det første billede af Vor Frue, og at alle senere billeder tog udgangspunkt i dette, såkaldte proto-billede. Alligevel er der flere typer af ikoner, som er klassificeret i fem grupper.

For at finde ud af, hvilken af de fem grupper, der kommer tættest på proto-billedet, tager Vaticano med EWTNs journalist Paul Badde til Sankt Markus’ hus i det gamle Jerusalem. Der findes en gammel ikon, som antages at være malet af Lukas. Han viste et foto af den til en ekspert i gamle ikoner, der imidlertid mente, at Lukas’ oprindelige billede findes i Rom, hvor det har været glemt i mange år.

Traditionen fortæller at Skt. Helena, mor til kejser Konstantin den Store, bragte en ikon malet af evangelisten Lukas til Rom. Denne ikon anses for at være inspireret af Helligånden og således ikke skabt af menneskers hænder. Det vil sige, at det går ud over kunstnerens egen fortolkning eller forestillingsevne.

Flere forskellige ikoner kan være denne glemte ikon. Vaticano undersøger sandsynligheden for dem hver især. Det mest berømte af dem er Salus Populi Romani, som findes i basilikaen Santa Maria Maggiore. Denne ikon anses for at have reddet Rom og Italien i flere krisesituationer. Pave Frans har stor andagt til denne ikon og besøger den altid før og efter sine rejser. Imidlertid kan det fastslås, at Salus Populi Romani er malet på et langt senere tidspunkt og ikke kan være skabt af Lukas.

EWTNs journalist Paul Badde henviser i stedet til en ikon, der befinder sig i et kloster for Dominikanske søstre, Madonna di San Sisto, kaldet Advocata, som kan dateres tilbage til mellem 1. og 3. årh. e.Kr., malet med før-byzantinsk teknik. Ikonen siges at være reddet under den store ikonoklasme og bragt til Rom.

Men hvis denne ikon er det sande billede af Guds Moder, hvorfor viste hun sig så i en helt anden skikkelse for Skt. Juan Diego i Mexico og efterlod sit billede på hans tilma [kappe]? Dette billede, som ikke er malet af et menneske, er kendt som Vor Frue af Guadalupe, og har indianske træk.

Kunsthistoriker Elizabeth Lev fremhæver, at der ikke nødvendigvis er nogen modsigelse mellem disse forskellige billeder af Guds Moder. Hun mener, at Guds Moders forskellige fremtræden på billederne er udtryk for en evangelisering, sådan at når evangeliet når ud til forskellige folkeslag, kan Guds Moder antage deres træk på billeder for at synliggøre, at evangeliet også er til dem. Man kan sige, at her viser Maria sig som Kirkens Moder, der altid vil bringe Kristus til mennesker og drage mennesker til Kirken.

Maria har sin helt egen rolle i frelseshistorien. Mariologen fr. Salvatore Perella forklarer Guds Moders helt unikke rolle i Guds kommunikation til mennesker. Åbenbaringer tjener til at minde os om, at Gud er nærværende, fortæller han. Guds forsyn er nærværende og viser mennesker vej. I den forbindelse er Maria himlens ambassadør. Åbenbaringer er aldrig ens: forskellige steder, situationer og kontekster. Når den ældst kendte af de moderne åbenbaringer viser Maria, der henvender sig til indianeren Skt. Juan Diego i skikkelse af en indiansk kvinde, er det tegn på, at himlen respekterer kulturer.

Siden kristenhedens begyndelse er Maria blevet set som Kirkens Moder, og Kirken er katolsk = universel, fortæller Elizabeth Lev, og derfor er det oplagt, at Maria afspejler Kirkens universalitet. Når hun repræsenterer Kirken i Asien, vil hun se asiatisk ud; repræsenterer hun Kirken i Afrika, antager hun afrikanske træk. Hendes ærinde er at bringe sin søn ud til alle mennesker. Denne multifacetterede fremtræden er i virkeligheden et meget smukt tegn på, at Maria virkelig er mor for alle mennesker.

Fr. Salvatore Perella peger på endnu et aspekt. En åbenbaring er at se og blive set af en personlig realitet fra en anden verden. Man ser åbenbaringen, på samme måde som man ser alt andet. Den psykologiske dimension er altid i centrum. Når Maria åbenbarer sig, gør hun det som selve det budskab, hun vil bringe. Men vi ved, at Maria nu er genopstanden og er i himlen, og som sådan ville hun ikke være trist eller græde, for hun er i himlens glæde. Hvis hun åbenbarer sig som sorgfuld eller grædende, er det fordi hun meddeler sig til den, hun åbenbarer sig for, for at opfordre til omvendelse.

Elizabeth Lev konkluderer, at Maria er en skikkelse, der vokser sammen med Kirken og er en del af Kirkens liv. Det afspejler den mening, at Marias rolle er konstant at gå i forbøn for alle mennesker. Derfor er hun også den mest afbildede kvinde gennem hele historien.

Vor Frues sande ansigt er den katolske kirke selv. Hun er den nye Eva, Kirkens moder og moder for hele den frelste menneskehed.