Pave Pius XIIs arkiver & Pave Frans’ besøg i Canada


Oversat og redigeret af Birgit Bidstrup Jørgensen fra TEAM Katolsk Liv


VATICANO 24. JULI 2022 │ Kom med denne uges Vaticano ned i Vatikanets historiske arkiver for at finde sandheden om pave Pius XII og hans aktiviteter med jøderne under Anden Verdenskrig. James Webb-teleskopet er det mest kraftfulde teleskop, der nogensinde har eksisteret. Se de netop offentliggjorte fotos af rummets udkant, det har sendt hjem. Hør, hvad direktøren for Vatikanets observatorium fortæller om den banebrydende teknologi.  Følg med i de seneste opdateringer fra Vatikanet og få et forhåndsblik på Den Hellige Faders kommende rejse til Canada. Sæt dig sammen med Emer McCarthy, der arbejder med den pavelige kommission til beskyttelse af mindreårige, for at høre hvilke nye foranstaltninger Vatikanet tager for at sikre sundhed og sikkerhed for Kirkens yngste medlemmer. Og rejs til sidst til Rom med en gruppe pilgrimme fra Sevilla, mens de besøger nogle af de mest berømte kirker og deltager i den hellige liturgi med sang og tilbedelse.

Indhold: Arkiver afslører Pius XIIs omfattende hjælp til jøder under Anden Verdenskrig (1:04)│Billeder fra Webb-teleskopet er “næring for den menneskelige ånd” (3:16)│Nultolerance (5:58)│Paven vil ikke trække sig tilbage for øjeblikket (6:23)│Tre kvinder udnævnt til høje stillinger i Vatikanet (6:48)│Bidens syn på abort “hænger ikke sammen” (7:08)│Paven lover at besøge Ukraine (7:40)│Heling og forsoning: et forhåndsblik på pave Frans’ rejse til Canada (8:51)│Sikkerhedsforanstaltninger og forsoning - Kirkens reaktion på misbrug (16:05)│Glædens messe (21:19)


Arkiver afslører Pius XIIs omfattende hjælp til jøder under Anden Verdenskrig

"Når jeg skriver til Dem i dag, er det for at bede Dem om at hjælpe mig på afstand".

Tusindvis af arkiverede meddelelser som denne, adresseret til pave Pius XII, blev skrevet af jøder, der bad om hjælp i tiden med nazi-fascistisk forfølgelse.

Efter anmodning fra pave Frans er de historiske arkiver, der bevarer disse anmodninger om hjælp, nu tilgængelige for den bredere offentlighed.

Den virtuelle gengivelse af denne dokumentsamling består af i alt 170 bind eller næsten 40.000 filer. I øjeblikket er kun 70% af det samlede materiale tilgængeligt. I øjeblikket gøres de sidste bind klar til udgivelse.

For serien "Ebrei" (jøder) i Statssekretariatets historiske arkiv - sektionen for relationer til stater og internationale organisationer – indeholder fotogengivelsen af hvert enkelt dokument en analytisk opgørelse med alle navne på modtagerne af hjælp.

Dokumentationen viser anmodninger om visum, pas til udlændinge, asylansøgninger for flygtninge, anmodninger om genforening med familiemedlemmer, løsladelse fra tilbageholdelse og anmodninger om bøn og åndelig støtte.

I det tidligere Kongregation for ekstraordinære kirkelige anliggender, nu kendt som Statssekretariatets sektion for relationer til stater, behandlede den daværende diplomat, monsignor Angelo Dell'Acqua, alle disse anmodninger om nødhjælp, der kom til paven fra hele Europa med det formål at yde enhver mulig hjælp.

Lidt mere end 2 år efter at Vatikanets apostoliske arkiv – bedre kendt som "de hemmelige arkiver" – blev åbnet for forskere, ønskede pave Frans at bekræfte kirkens kærlighed til historien ved at gøre en værdifuld komplet arkivserie fra en af de vanskeligste perioder i moderne historie tilgængelig for alle.


Billeder fra Webb-teleskopet er “næring for den menneskelige ånd”

De første billeder fra James Webb-rumteleskopet afslører Guds skabelse og nærer vores sjæle, sagde jesuiterbroder og astronom Guy Consolmagno, den 14. juli som svar på offentliggørelsen for nylig af fire nye videnskabelige billeder.
James Webb-teleskopet er et samarbejde mellem NASA, European Space Agency og Canadian Space Agency. Det blev opsendt i december efter mere end to årtiers udvikling. Det observerer universet fra et sted i rummet på den anden side af Månen, 1,5 millioner kilometer fra Jorden.

James Webb-teleskopet observerer kosmos i infrarøde bølgelængder, hvilket giver det et andet syn end mange andre observatorier, såsom Hubble-teleskopet. Webb-teleskopets 6,5 meter brede spejl er det største, som nogensinde er sendt ud i rummet.

Broder Guy Consolmagno har været direktør for Vatikanets observatorium siden 2015. Han har sagt, at videnskaben bag dette teleskop er vores forsøg på at bruge vores gudgivne intelligens til at forstå universets logik. Han har også påpeget det historiske bidrag, som Kirkens mænd har ydet gennem århundrederne og især peget på andre jesuitiske astronomer, specielt Fr. Angelo Secchi.

Fader Secchi var den første person, der satte et prisme foran sit teleskopobjektiv. Det gjorde han på taget af Skt. Ignatius-kirken i Rom. Han foretog også de første spektrale målinger af atmosfæren på planeterne i vores eget solsystem. Den videnskab, som han var pioner for, blev senere brugt i James Webb-teleskopet.

Vatikanets observatorium, der har rødder helt tilbage til 1582, har været banebrydende for mange af disse nyskabelser. Vatikanets observatorium er et af de ældste aktive astronomiske observatorier i verden med hovedkvarter i Castel Gandolfo, en by lige uden for Rom. Her ligger også pavernes sommerresidens.

Mens vi føler ærefrygten for Webb-teleskopet, minder Br. Guy os om at være taknemmelige over for Gud for, at han har givet mennesker, hans skabninger, "evnen til at se og forstå, hvad han har skabt."


Opdateringer fra Vatikanet


Nultolerance

Nultolerance over for misbrug. Under et møde med tre religiøse kongregationer i Vatikanet gjorde pave Frans det klart, at Kirken ikke kan tolerere nogen form for overgreb. Gerningsmændene skal stilles for retten, ikke blot overflyttes til et andet sted. Denne uges Vaticano indeholder et interview om dette emne, som forklarer, hvor meget mere, der er blevet gjort i Kirken for at forhindre misbrug.


Paven vil ikke trække sig tilbage for øjeblikket

Interessen for pave Frans’ eventuelle tilbagetræden er fortsat stor. I et eksklusivt interview svarede han igen på spørgsmålet om dette emne, at han "for øjeblikket" ikke har overvejet at træde tilbage. Forespurgt, om han ville bo ved Laterankirken i tilfælde af en tilbagetrækning, sagde den Hellige Fader, at "det kunne være", da han gerne vil trække sig tilbage "for at høre skriftemål i en kirke."


Tre kvinder udnævnt til høje stillinger i Vatikanet

To ordenssøstre og en gudviet jomfru er de første kvinder, der nogensinde er blevet udnævnt til medlemmer af Dikasteriet for biskopper. Dikasteriets medlemmer hjælper med at vælge biskopper til stifterne. Pave Frans udnævnte også fire nuværende kardinaler, fire kommende kardinaler og to ærkebiskopper til dikasteriet.


Bidens syn på abort ”hænger ikke sammen”, sagde pave Frans

Joe Bidens syn på retten til liv hænger ikke sammen. I et interview sagde pave Frans med hensyn til den katolske amerikanske præsidents aktivisme for abort, at Biden burde tale med sin præst om den. Ærkebiskop Naumann af Kansas City er den seneste amerikanske biskop, der har givet udtryk for sin frustration over Vatikanets håndtering af kontroversen omkring præsident Joe Bidens og formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosis pro-aborthandlinger. Deres holdninger er i modstrid med deres katolske tros lære, siger pave Frans.


Paven lover at besøge Ukraine

Leder af Statssekretariatet, Kardinal Parolin, og ærkebiskop Gallagher, Vatikanets sekretær for internationale relationer, bekræftede begge, at pave Frans har lovet at rejse til Ukraine så hurtigt som muligt. I juli rejser paven til Canada og bagefter er rejser til både Moskva og Kiev en mulighed.


Heling og forsoning: Et forhåndsblik på pave Frans’ rejse til Canada

Ferny Marty, som har status af ældste blandt de oprindelige canadiere, fortæller, at hans folk har stærke rødder. Han viser deres alter og indfødte symboler i et bederum ved siden af en kirke. Man ser Guds Moder Maria. Hun bærer et hovedklæde fremstillet i de indfødtes farver. Hans folk ser hende som deres allesammens mor.

Vi befinder os i Sacred Heart Church of the First Peoples i Edmonton, Canada, hvor de oprindelige folk er velkommne til at integrere deres arv og kultur i sognet. Men for ældste Ferny Marty var det ikke tilfældet, da han voksede op og gik på en folkeskole, der drives af Kirken. Dengang var hensigten at fjerne de oprindelige folks kultur, og den måde de praktiserede deres traditioner.

Ferny Marty fortæller, at de oprindelige folk blev anset for hedenske i deres måder at tro på. De blev straffet for at tale deres sprog. Yndlingsbetegnelsen for dem dengang i skoletiden var "les sauvages", som betyder “de vilde”.

Denne kirke vil være et af de vigtigste steder, pave Frans' besøger, når han ankommer til Canada den 24. juli. Omkring en time syd for Edmonton ligger landbrugssamfundet Maskochees, og en tidligere kostskole. Nu er der bygget en ny skole der og en katolsk kirke, Vor Frue af de syv sorger.

Karen Wildcat er et aktivt medlem af sognet. Og mens hun fortæller, at hun selv har gode minder fra den kostskole, hun gik på, tænker hun på sine yngre brødre. De blev anset for at høre til dét, man kaldte "drengene på den anden side”. Karen Wildcat nåede aldrig at tale med dem om, hvordan det var, for da de forlod skolen, blev de begge alkoholikere og døde:

Jeg var meget trist og havde en masse vrede, for jeg ved ikke, hvordan deres liv var derinde. Jeg har lært at overgive alt til Herren og lade ham tage sig af det.

En undersøgelse har vist, at indfødte, der gik gennem kostskolesystemet, var mere tilbøjelige til at udvikle alkoholisme.

EWTNs journalist Colm Flynn spørger Karen Wildcat, hvad hun håber, der skal komme ud af pave Frans’ besøg; hvad hun håber, at hovedbudskabet vil være, eller det vigtigste, der kommer til at ske?

Karen Wildcat håber på en masse heling og en masse forsoning: “Min bekymring er, at såretheden og vreden bliver ved med at blive givet videre til vores børn”, siger hun. Hun håber, at hendes folk bliver i stand til at acceptere, hvad der er sket, og komme videre.

Helbredelse og forsoning er, hvad alle ønsker fra dette pavebesøg. Ikke kun de oprindelige samfund, men også den canadiske katolske kirke. Ærkebiskop Richard Smith af Edmonton er national koordinator for hele turen her i Canada.

EWTNs journalist Colm Flynn spørger ærkebiskoppen, hvordan de skandaler, der har rystet kirken i Canada og sendt chokbølger verden rundt har påvirket Kirken og de troende i Canada med de overlevende, der er kommet ud og har fortalt deres historier om overgreb, fysiske og seksuelle og tæsk?

Ærkebiskop Smith svarer, at det ord, der først dukker op hans sind, er “knust”, og fortsætter:

Knust. Ja. Og vrede over, at enhver i Kirken, der ville tjene en anden i Kristi navn, kunne gøre noget så forfærdeligt som dette. Det efterlader alle forbløffede og sårede og ja, knuste.
Så det har til gengæld, tror jeg, givet næring til et reelt ønske fra Kirkens side, fra både biskopper, gejstlige og lægfolk om at tage fat på problemet, hvis det nogensinde opstår igen. Det er ikke noget, vi nogensinde kunne løbe fra eller nogensinde ville ønske at løbe fra. Vi må spørge, okay, hvad kan vi gøre efter bedste evne for at sikre, at disse ting bare ikke sker igen?
Jeg tror også, at den anden ting, vi skal se mere bredt på, er den missionære dimension, da Kirken kom og bragte evangeliet. Kirken vil altid gå ud overalt i verden for at bringe evangeliet. Det skal vi gøre. Og vi skal med glæde og uden undskyldning forkynde Jesus Kristus, svaret på det spørgsmål, der er ethvert menneskes liv, som Johannes Paul II plejede at elske at sige. Og vi kan ikke glemme, at der blev gjort mange, mange gode ting.
De tidlige missionærer, der kom her til det vestlige Canada, fordybede sig for eksempel i de oprindelige folks liv. De forstod skønheden i kulturen. De forstod vigtigheden af ​​at bevare sproget, og de lavede ordbøger. Så meget godt fandt sted. Det kan vi ikke glemme. Vi kan dog heller ikke tillade at hvidvaske fejl, der blev begået.

EWTNs Colm Flynn spørger, hvad pave Frans’ besøg kan betyde for de oprindelige folk i Canada, som har lidt så meget?

Ældste Ferny Marty peger på, at det var her, traumerne og de negative oplevelser skete. Her i landet. Han mener, at det også er her, det skal løses. Marty er taknemmelig for, at paven undskyldte i Rom, men finder det meget mere meningsfuldt, hvis han gør det på canadisk jord:

Men for mig ville det være en ære at møde en så stor mand. Og selvom jeg ikke siger noget, så at give ham hånden. Det ville for mig være en fantastisk gave til min egen personlige helbredelsesrejse. Fortsæt videre frem, sådan ser jeg det.


Sikkerhedsforanstaltninger og forsoning - Kirkens reaktion på misbrug

I løbet af de sidste to årtier er Kirken blevet konfronteret med en trist virkelighed. I mange bispedømmer rundt om i verden kom misbrugssager frem, der chokerede offentligheden, ligesom de chokerede Kirkens ledelse. Som præfekt for troskongregationen startede pave Benedikt XVI en systematisk kamp mod misbrug bag Kirkens mure. Hans efterfølger, pave Frans, fortsatte dette arbejde. Kirken har gjort meget for at forhindre misbrug i fremtiden. Den Pavelige Kommission til Beskyttelse af Mindreårige er et levende vidnesbyrd om dette. Pave Frans grundlagde den i 2014.

Chef for EWTNs kontor i Vatikanet, Andreas Thonhauser, satte sig sammen med Kommissionens projektleder, Emer McCarthy, for at høre mere om kommissionens vigtige arbejde og fremskridt i de seneste år.

Emer McCarthy fortæller, at siden Den Pavelige Kommission til Beskyttelse af Mindreårige blev oprettet for otte år siden, har det været en rejse, hvor den

… virkelig har lyttet, lært og ud fra det, vi har hørt, faktisk skabe og udarbejde politikker til sikring og beskyttelse af børn og sårbare voksne. Kommissionen blev etableret af pave Frans. Det var en af de stærkeste anbefalinger, der kom fra kongregationerne før konklavet, der valgte ham til pave, at kirken skulle blive mere proaktiv og mere nærværende i forhold til at beskytte børn og udsatte mennesker i vores Kirke. Og selvfølgelig kan vi ikke komme uden om, at dette var et resultat af de mange års skandale og rædsel, da afsløringerne af præsternes seksuelle overgreb på børn dukkede op. Nu, i løbet af de sidste otte år, har denne rejse med at lytte, lære og implementere politik været en rejse med stor ydmyghed.

Thonhauser spørger, om McCarthy igennem de otte år, hun har arbejdet i kommissionen har opfattet en holdningsændring i Kirken over for de overlevende, over for ofrene for overgreb? Om han kan se forbedringer?

Når du som historiker ser tilbage på tidens gang, svarer McCarthy, har du indikatorer, der viser dig nøgleøjeblikke på en rejse.
Et af vores medlemmer beskriver ofte dette som en omvendelsesrejse, hvor vi skal hjælpe med at omvende Kirken til at forstå, at de mænd og kvinder, der overlevede dette misbrug, ikke er vores fjender; de er vores største helte. Det er gennem deres vedholdenhed, gennem deres vedholdende stræben efter sandheden, at vi også er i stand til at gennemføre en omvendelsesrejse til Kirken.
På dette område har jeg bemærket en gradvis ændring. Er det globalt? Nej, for Kirken er til stede i så mange kulturer i så mange samfund, der er på forskellige stadier af bevidsthed om spørgsmålet om gejstligt seksuelt misbrug af børn, eller endda seksuelt misbrug af børn i en bredere sammenhæng.

For ganske nylig er Kommissionen blevet modtaget af Den hellige fader. Thonhauser spørger McCarthy, hvad hendes indtryk var derfra? Hvad der var pave Frans’ vigtigste ord, eller hans vigtigste opmuntring til Kommissionens arbejde?

Jeg må sige, at det virkelig var en meget bevægende audiens. Pave Frans adresserede en tale til os. Den skitserede vores mandat for kommissionens fremtid på en meget klar måde. Han sagde: "Jeg ønsker, at I holder øje med, at dette bliver gjort, jeg ønsker, at I erkender, hvor vi stadig skal arbejde mere". Men så, på et vist tidspunkt, lagde han sin tale til side, og han så på os og sagde: "Ofrene sørger for, at de er i centrum for vores opmærksomhed. De er en del af vores Kirke, bring dem tilbage til vores Kirke”. Han sagde: "Vi er nødt til at give dem deres rette plads i alt dette". Og det var for mig et virkeligt Kairos-øjeblik, for at høre Den hellige fader, ikke kun tale om vigtigheden af disse mænd og kvinder og af, hvad de har gjort for vores Kirke, men faktisk at placere dem i centrum for alle vores bestræbelser, det viser for mig, at omvendelsesrejsen er i gang, og nu er den ustoppelig.


Glædens messe

Søndag den 10. juli afsluttede gruppen "Siempre Asi" fra Sevilla sin rejse til Rom, og det gjorde den ved ikke mindre end at hilse på pave Frans i slutningen af søndagens Angelus-bøn.

Det var en pilgrimsrejse for at markere og takke for 30 år med at skabe musik, hvor medlemmer af gruppen og deres nærmeste familiemedlemmer, en gruppe på 300 sevillianere deltog og fyldte Roms gader med musik og glæde.
I løbet af deres fire dage i Rom skilte to følelsesladede øjeblikke sig ud: en koncert i kirken Skt. Ignatius af Loyola på Campo Marzio og den såkaldte "Glædens messe" i Peterskirken.
Med et repertoire, der hovedsageligt var hentet fra cd’en, "La Misa de la Alegria" eller "Glædens messe", bevægede "Siempre Asi"-gruppen de fremmødte med både kirkemusik og populære sange fulde af jubel og kristne værdier.

I en en helt særlig scene, under kalkmalerierne af "The Glory of St. Ignatius", et mesterværk af barokkunstneren Andrea del Pozo, bevægede den sevillianske gruppe med sin musik og hengivenhed de tilstedeværende med at synge “Salve Rociera", også kendt som “Olé-Salve”.
Dagen efter deltog pilgrimmene fra Sevilla i liturgien i Peterskirken ved takkemessen for Siempre Asi-gruppens nu 30 år lange karriere. Kun få skridt fra Peters grav strømmede tonerne fra "Glædens messe" ud i hvert hjørne af kirken, til stor nysgerrighed for turisterne.

I et crescendo af glæde og taksigelse afsluttedes den eukaristiske fejring med en bøn for Spaniens sjæl til tonerne af nationalsangen, der genlød i Peterskirken, kristenhedens hjerte.