Nigeriansk biskop fra New York kalder kirkemassakre ”sin egen 11. september”

Biskop Jude Arogundade i Washington, D.C., den 30. juni 2022 uden for Belmont House, hvor han deltog i et morgenmøde med amerikanske kongresmedlemmer og fortalere for religionsfrihed. | Shannon Mullen/CNA

Af Shannon Mullen, chefredaktør på CNA
Washington D.C., 6. juli 2022
Oversat af Birgit Bidstrup Jørgensen

Jude Arogundade var sognepræst i staten New York den 11. september 2001, da to kaprede passagerfly ramte World Trade Centers tvillingetårne.

På en kort køretur langs Hudson-floden fra sit sogn, Our Lady of Mount Carmel Catholic Church i Elmsford, en mindre by i Westchester County, kunne han se den mørke sky af aske og røg stige op fra Ground Zero på Lower Manhattan.

Venner og familie fra hans hjemland Nigeria oversvømmede ham med opkald. Var han sikker? Hvad skete der? I dagene og ugerne efter blev præster i ærkebispedømmet i New York oversvømmet af sørgende familier og enorme menneskemængder ved messer. Rystede og bange fyldte folk bænkene og klemte sig sammen i sidegangene. De kom for at søge trøst, helbredelse, svar og nogle gange et mirakel.

På nogle måder hjalp denne oplevelse for næsten 21 år siden med at forberede Arogundade, der nu er biskop af ​​stiftet Ondo i det sydvestlige Nigeria, til det, han kalder sin personlige 11. september.

Det skete den 5. juni. Pinsesøndag morgen angreb en gruppe bevæbnede mænd et sogn i hans stift. Frans Xavier katolske kirke i Owo, en by med mere end 200.000 mennesker.

Biskop Jude Arogundade (i hvidt, tredje fra højre) ser på, mens Ondo-statsguvernør Rotimi Akeredolu (tredje fra venstre) bliver vist det blodplettede gulv efter et angreb fra bevæbnede mænd i St. Francis Xavier Catholic Church i Owo, sydvestlige Nigeria, den 5. juni , 2022. AFP via Getty Images

Nogle af overfaldsmændene, der havde deltaget i messen og udgav sig for at være almindelige kirkegængere, skred til handling mod slutningen af ​​messen, detonerede sprængstoffer og fyrede kugler af ind i menigheden.

Nogle, der flygtede fra kirken, blev skudt ned af bevæbnede mænd, som ventede udenfor. Andre, der var fanget inde i kirken, overlevede ved at ligge stille blandt livløse kroppe og foregive at være døde.

Mindst 40 mennesker blev dræbt og snesevis såret. Nu, en måned senere, er der stadig ingen præcis opgørelse af dødstallet, blandt andet fordi pårørende kom og hentede deres kære, før myndighederne kunne nå at lave en grundig opgørelse.

Arogundade, hvis bisperesidens ligger i Akure, en halv times kørsel fra Owo, gik gennem den blodplettede kirke kort efter angrebet, som han mener var iværksat af radikaliserede muslimske Fulani-bander, som også har begået terrorangreb andre steder i Nigeria. "Lugten af ​​blodet og det alt sammen gik ind i mit hoved," husker han. "Faktisk kan jeg stadig i dette øjeblik fornemme lugten af blodet."

Det, han var vidne til inde i kirken den dag, og senere på hospitalet og i lighuset, har sat hans liv på en ny kurs, der har sat den tidligere New Yorker i det internationale søgelys som en åbenhjertig kritiker af præsident Muhammadu Buhari, en pensioneret officer, hvis far var Fulani-høvding.

Buharis regering har været ved magten siden 2015 og er af Amnesty International og andre menneskerettighedsgrupper blevet anklaget for uduelighed, ligegyldighed og endda medvirken til bølgen af ​​razziaer, drab, kidnapninger og voldtægter rettet mod katolikker og andre kristne i den afrikanske nation med end 200 millioner indbyggere.

Selv midt i denne bølge af blodsudgydelser, skiller pinsesøndag-massakren sig ildevarslende ud, fordi den fandt sted i den relativt fredelige sydvestlige del af landet, som indtil nu har været forskånet for den vold, der destabiliserede de nordlige egne. Arogundade mener, at angrebet er en del af en bredere bevægelse for at etablere et islamisk kalifat i Nigeria, hvor omkring halvdelen af befolkningen er muslimer.

Ligesom med terrorangrebet den 11. september, kaldte kirkedrabene på hurtig handling, dyb medfølelse og utrættelig pastoral ledelse i lyset af en overvældende menneskelig tragedie.

"Jeg så straks den mission, der var betroet mig," fortalte biskop Arogundade til CNA. "Min første tanke var: Jeg kan virkelig gøre noget ved det her. Jeg kan virkelig gøre opmærksom på dette. Jeg kan nå ud til mange steder. Og på det tidspunkt var jeg klar til at tale med alle, der gad lytte til mig."

Han erkendte, at som amerikansk statsborger med mange års erfaring og talrige kontakter i USA, var han i en god position til at øge bevidstheden om det folkedrab, han mener er undervejs i Nigeria, i håb om at få hjælp fra den amerikanske regering til at stoppe det, før det er for sent. Blandt de første, der tilbød Arogundade sin støtte, var lederen af ​​hans tidligere ærkebispedømme, kardinal Timothy M. Dolan fra New York.

Påstanden om klimaet er langt ude

I sidste uge bragte denne mission Arogundade til Washington, D.C., hvor han var gæst i den katolske nonprofit-organisation Aid to the Church in Need [Hjælp til Kirken i nød, o.a.] og en af hovedtalerne ved det internationale topmøde for religiøs frihed. Det tre dage lange topmøde kastede lys over tilfælde af religionsforfølgelse over hele verden.

Den ellers så milde biskop leverede et bramfrit og nøgternt budskab: "Det, der foregår nu, er folkedrab," sagde han til CNA. ”Det er ren etnisk-religiøs udrensning. Det er, hvad det er. Og det bliver værre."

Arogundade sagde, at Buhari-regeringen er nødt til at gøre mere for at beskytte uskyldige civile. Han håbede, at hans diskussioner med lovgivere i Washington ville øge presset på de nigerianske ledere "til at være proaktive, og søge hjælp, hvis de ikke kan klare situationen."

Nigerianske myndigheder har sagt, at angrebet i kirken bar præg af nigerianske personer med tilknytning til ISIS, ikke fra Fulani-hyrdefolket. Sikkerhedseksperter er dog skeptiske og bemærker, at ingen har taget ansvaret for angrebet. Der er ikke foretaget nogen anholdelser.

Uanset hvem de skyldige er, understreger angrebet det faktum, at Nigeria er et af de farligste lande i verden at være kristen. Mere end 4.650 kristne blev dræbt der sidste år, omkring 13 hver dag, eller omkring et drab hver anden time, ifølge en rapport fra gruppen Open Doors, som holder øje med kristenforfølgelser verden over. Tallene fra Nigeria repræsenterer 80 % af de dødsfald, som gruppen registrerede på verdensplan over en periode på 12 måneder.

Alligevel fjernede den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken i 2012 uden forklaring Nigeria fra den såkaldte Countries of Particular Concern-liste (CPC) over lande, der giver anledning til særlig bekymring på grund af alvorlige krænkelser af religionsfriheden. Den nuværende liste tæller Burma, Kina, Eritrea, Iran, Nordkoreaa, Pakistan, Rusland, Saudi-Arabien, Tadsjikistan og Turkmenistan. 2022-listen er i øjeblikket under revision.

Arogundade har også udtalt sig imod forsøg på at forklare disse angreb som udsprunget af svindende ressourcer på grund af effekten af klimaændringer eller en kombination af komplekse faktorer. Den irske præsident, Michael D. Higgins, syntes at være talsmand for noget sådant, da han efter massakren pinsesøndag sagde, "at når et sådant angreb blev foretaget på et sted for religiøs tilbedelse, er det en kilde til særlig fordømmelse, ligesom ethvert forsøg på at gøre de mennesker til syndebukke, der er blandt de hårdest ramte ofre for konsekvenserne af klimaændringer."

Som reaktion på Higgins' udtalelse, bemærkede Arogundade: "Mens jeg takker den ærede hr. Higgins for at tilslutte sig andres fordømmelse af angrebet og tilbyde sin sympati til ofrene, er hans opfattelse af grundene til denne grufulde massakre forkerte og langt ude," sagde Arogundade i en besked dateret den 10. juni.

"At foreslå eller skabe en forbindelse mellem ofre for terror og konsekvenser af klimaforandringer er ikke kun vildledende, men det er også at gnide salt i sårene på alle, der har lidt under terrorisme i Nigeria," sagde han.

"Ofrene for terrorisme er af en anden kategori, som intet kan sammenlignes med! Det er meget tydeligt for enhver, der nøje har fulgt begivenhederne i Nigeria gennem de seneste år, at de underliggende spørgsmål om terrorangreb, bandevæsen og fortsatte angreb i Nigeria og i Sahel-regionen ikke har noget til fælles med klimaændringer."

At gøre det rette

Arogundade blev født i Oka-Akoko, Nigeria og præsteviet i 1990. Han kom til USA i 1997 for at studere ved New Yorks Fordham University. Han tog en kandidatgrad i religionspædagogik og senere en doktorgrad i administration af uddannelser.

Under sine studier tjente han som sognepræst ved Our Lady of Mount Carmel. "Mine år der var mine bedste," husker han med glæde. "Jeg har stadig mange venner der."

Vi holdt straks af ham,” sagde borgmesteren i Elsmford, Bob Williams, sognebarn og nær ven. ”Han er en fantastisk mand.”

Sognebørnene var på én gang kede af det og dybt stolte, da pave Benedikt XVI udnævnte Arogundade til biskop af Ondo i 2010. Inden han vendte tilbage til Nigeria, lovede han at komme tilbage regelmæssigt, og han har holdt sit løfte og vendte tilbage hvert år i maj for at præsidere over sognets firmelser.

Før han blev udnævnt til biskop, var Jude Arogundade (til højre) sogneadministrator for Our Lady of Mount Carmel Catholic Church i Elmsford, New York. "Han er bare en fantastisk mand," siger borgmester Bob Williams (til venstre). Udlånt af Bob Williams

Inspireret af Arogundade er adskillige sognebørn rejst på missionsrejser til Nigeria, så de føler en personlig forbindelse til, hvad der foregår i landet nu. I lighed med hvad der skete den 11. september, blev biskoppens telefon oversvømmet med beskeder fra venner i USA, der bekymrede sig for hans sikkerhed, da nyheden om angrebet pinsesøndag spredte sig,

Arogundades åbenhjertige og stærke lederskab siden angrebet kom ikke som nogen overraskelse for hans tidligere sognebørn: "For ham handler det om at gøre det rigtige. Og han vil sige: 'Nej, hvis det her er forkert, vil jeg udtale mig om det,'' sagde Williams. "Og han ville aldrig nogensinde tænke på sin egen sikkerhed."

Arogundades ord kan måske have en effekt. Før han forlod Washington, havde fem republikanske senatorer underskrevet et brev til udenrigsminister Anthony Blinken, hvor de opfordrede ham til igen at føje Nigeria til CPC-listen over lande, som giver anledning til særlig bekymring.

"På trods af offentlige erklæringer fra dig og andre embedsmænd i Udenrigsministeriet, der fordømmer de seneste blodsudgydelser i Nigeria, er det et faktum, at ministeriet stadig ikke officielt betragter Nigeria som en alvorlig krænker af religionsfriheden," står der i brevet. Det blev underskrevet af senatorerne Marco Rubio fra Florida, Josh Hawley fra Missouri, Mike Braun fra Indiana, Tom Cotton fra Arkansas og Jim Inhofe fra Oklahoma.

Arogundade sagde, at han ved, at det at fortsætte med at udtale sig udsætter ham for en større personlig risiko i Nigeria. "Jeg er ikke bange," sagde han. Dette er hans mission nu.

»Det, der skete, var min egen 11. september. Det er jeg nødt til at gøre opmærksom på,” sagde biskoppen.

"Folk med god vilje, mennesker med karakter, må rejse sig og kæmpe imod den 11. september," sagde han, "hvor det end sker."