Vaticano søndag, den 29. maj

Intro til det internationale katolske videomagasin Vaticano

Redigeret af Birgit Bidstrup Jørgensen

I denne uges Vaticano kan du deltage i en konference med George Weigel på Angelicum om Skt. Johannes Paul II og de udfordringer, Rusland og Kina stiller den internationale orden over for. Se Roms gader fyldt af deltagere i marchen for retten til livet; find ud af, hvorfor sunde familier er vigtigere end nogensinde og lær, hvorfor forskere er enige i, at vi altid skal tilgive. Få en forsmag på Familiernes Verdensmøde, der finder sted om få uger i hjertet af den evige stad. Vær med i udforskningen af Jomfru Marias sande ansigt, del 3.

Bemærk: Tallene i parantes angiver tidspunkt i videoen.


Rusland og Kina: Hvad ville Skt. Johannes Paul II gøre? (1:01)

Pave Skt. Johannes Paul II begyndte sit pontifikat med ordene “Frygt ikke” – en sætning, som den polske paves biograf mener kan anvendes på Vatikanets diplomati med Rusland og Kina i dag.

Den 18. maj, på 102-årsdagen for Johannes Paul IIs fødsel, talte George Weigel, forfatter til biografien "Witness to Hope" (Vidne til håb), ved Det Pavelige Universitet Angelicum i Rom, hvor den kommende pave i sin tid studerede.

"Jeg tror, at 'Vær ikke bange' blev inkorporeret i hans beslutsomhed om at sige sandheden til magthavere, som han gjorde i FN i 1979. At opfordre kommunistiske regimer til at indfri de tilsagn, de havde givet til menneskerettigheder, især religionsfrihed. Det var alt sammen en del af, hvad 'Vær ikke bange' betød i den diplomatiske verden."

Den diplomatiske strategi, Vatikanet fulgte i 1970’erne forsvaret af kardinal Agostino Casaroli, undgik offentlig fordømmelse af kommunismens krænkelser af menneskerettigheder af hensyn til at nå diplomatiske aftaler. Den nåede ikke sit mål om at garantere Kirkens frihed til at leve sit sakramentale liv efter sine egne standarder, hævdede Weigel: "Jeg tror, det var en fejltagelse ikke at kalde dette en krig. Han har været meget skarpere i sin kommentar i de seneste uger. Jeg tror, der er en generel misforståelse i Vatikanet af karakteren af Putins regime og karakteren af hans ambitioner, og hvordan de til dels er baseret på en falsk religiøs idé om, at Rusland er den eneste legitime arving efter dåben af de østslaviske folk i 988."

George Weigel mener, at Den Hellige Stol risikerer at "miste sin moralske autoritet" med hensyn til Kina, når den følger diplomatiske strategier, der kræver, at paven og Vatikanet undgår offentligt at fordømme krænkelse af menneskerettigheder. I den forbindelse finder han, at den lunkne reaktion på arrestationen af kardinal Zen er meget trist.


March for livet (3:35)

Lørdag den 21. maj fandt den nationale demonstration til forsvar for livet sted i Rom, i år præget af sloganet 'Vælg livet'. En parade på tusindvis af mennesker gik gennem hovedgaderne i den italienske hovedstad - fra Piazza della Repubblica til Piazza di San Giovanni in Laterano.

Massimo Gandolfini, talsperson for "Vælg livet", udtaler, at: ”Vi ønsker at sprede et budskab om håb i livet. Vi ønsker at vække ønsket om forældreskab i de nye generationer, ønsket om at blive far, mor, ønsket om at få børn, fordi livet er den sikreste investering også for et lands økonomiske velfærd.”

Den nationale March for Livet begyndte i 2011. Takket være støtte fra mere end 100 organisationer og foreninger, er marchen gennem Roms gader nu vendt tilbage efter næsten to år med restriktioner dikteret af pandemien.

“Vi er nødt til at starte igen efter pandemien”, siger Gandolfini, ”og vi må starte med livet og familien. Vores demonstration er ment som en opmuntring til at investere i livet.”

Demonstranterne siger 'nej' til love, der ikke beskytter livet fra undfangelsesøjeblikket til den naturlige død. 'At vælge livet er smukt'. Sådan genlød beskeden gentagne gange fra megafonen gennem hovedstadens gader.

“Vi håber, at denne march vil hjælpe os med at holde opmærksomheden fast på at opmuntre folk til livet. Derfor vil vi have en march hvert år”, siger Gandolfini, der ønsker at give et offentligt vidnesbyrd om det etisk uacceptable og de sociale sår, som abort, eutanasi og alle de andre lovovertrædelser fører med sig, som er rettet mod menneskelig værdighed i dag.


Opdateringer fra Vaticano (6:13)


Katolikker i Kina

Pave Frans sagde, at han beder for Kirken i Kina og "opmærksomt og aktivt følger de troendes og præsters ofte komplekse liv og situationer" dér. Den Hellige Fader nævnte ikke specifikt den nylige arrestation af kardinal Zen i Hong Kong. Zen blev løsladt mod kaution, og skal senere stilles for retten.


Kommende helgen: Filippinsk biskop kendt for bilokation

Paven anerkendte et mirakel, der tilskrives Teofilo Camomots forbøn, en filippinsk ærkebiskop med ry for at have evnen til bilokation, dvs. at en person er til stede på to steder samtidig. Allerede i Camomots levetid blev mange mirakler tilskrevet ærkebiskoppen.


Katolske skoler er kun kristne af navn

Katolske skoler bør ikke kun være kristne af navn, men virkelig være det. Da pave Frans talte til De La Salle Christian Brothers, understregede han, at kristne undervisere først og fremmest skal være vidner om evangeliet.“ En kristen underviser i Kristi skole er først og fremmest et vidne, og i den grad, han vidner, er han lærer,” sagde pave Frans.


Vatikanet har ændret regler for overordnede i religiøse ordener

Fremover får ordensfolk, der ikke er præster, lov til at lede deres orden med Vatikanets tilladelse. Paven sagde, at den kongregation i Vatikanet, der fører tilsyn med religiøse ordener, i individuelle tilfælde og efter eget skøn kan give tilladelse til, at ikke-præsteviede medlemmer af en orden påtager sig rollen som øverste leder.


Pave Frans beklager spredningen af "moderne former for slaveri"

Pave Frans beklagede udbredelsen af "moderne former for slaveri selv i de mest udviklede områder af vores verden." Da den Hellige Fader talte med eksperter, der er involveret i kampen mod menneskehandel, understregede han behovet for at "støtte, ledsage og genintegrere ofre for menneskehandel i vores samfund og hjælpe dem i deres helingsproces og genoprettelsen af deres selvværd."


Forsmag på Familiernes Verdensmøde (8:45)

”Kære brødre og søstre, det næste Verdensmøde for familier afholdes i Rom i juni 2022. Temaet for mødet vil være Kærlighed i familien: et kald og en vej til hellighed”, sagde pave Frans.

Efter næsten to år med aflysning af mange begivenheder på grund af Corona-pandemien, vil det 10. Verdensmøde for familier omsider finde sted i Rom til sommer. Fire år efter det sidste Verdensmøde for familier i Dublin, vil familier, teologer og troende fra hele verden igen komme til Rom mellem den 22. og den 26. juni.

I sit videobudskab annoncerede paven selv, at alle familier verden over vil blive mindet om, at de er en del af den universelle Kirke. Kun hovedbegivenheden finder sted i Rom, hvor internationale repræsentanter for præster, der tjener familier, vil deltage i kongressen for præster og i familiemødet. Den Hellige Fader opfordrer de lokale bispedømmer til at skabe mødesteder og til at stifte initiativer, der implementerer mottoet for Familiernes Verdensmøde.

Msgr. Walter Insero, leder af kommunikationsafdelingen i bispedømmet Rom, fortæller, at Verdensmødet vil være en begivenhed, hvor man kan lære hinanden at kende, møde den hellige fader og tale sammen. ”Vi er på den synodale rejse, i den fase hvor vi lytter til hinanden”.

Det første Verdensmøde for familier blev afholdt i Rom den 8. og 9. oktober 1994 efter forslag fra pave Johannes Paul II. Siden da har denne begivenhed som regel været arrangeret hvert tredje år forskellige steder i verden, indledt med en international teologisk-pastoral kongres.

De udfordringer, som familier står over for i dag er mange. I mange lande er der bestræbelser på at blødgøre og relativisere det traditionelle begreb om familien. Samtidig forsøger staten i mange tilfælde selv at overtage den opgave med at børneopdragelse, som altid har været forældrenes ansvar.

Dette understregede pave Frans i sin skrivelse "Evangelii Gaudium": "Ligesom alle fællesskaber og sociale bånd oplever familien en dyb kulturel krise. For familiens vedkommende er svækkelsen af disse bånd særligt alvorlig, fordi familien er samfundets grundlæggende enhed, hvor vi lærer at leve sammen med andre og at tilhøre hinanden på trods af vores forskelligheder; det er også i familien, forældre giver troen videre til deres børn."

Msgr. Walter Insero ser den kristne familie, der lyser af kærligheden i ægteskabet, som et vidne, der overvinder alle problemer og vanskeligheder. Kirkens budskab er, at det det er smukt at elske hinanden hele livet og love kærlighed og troskab for hele livet.

I sin apostoliske formaning fra 2018, "Gaudete et Exsultate" (Fryd jer og glæd jer) med undertitlen ”Om kaldet til hellighed i denne verden”, mindede pave Frans os om, at også ægtepar - i overensstemmelse med dette års tema for Familiernes Verdensmøde - har et vigtigt kald over for hinanden. "Der findes mange hellige ægtepar, hvor hver af ægtefællerne har været et redskab til helliggørelse af den anden," lyder den apostoliske formaning.

Præfekten for kongregationen for helgenkåring, kardinal Marcello Semeraro, henviser til den hellige familie som en rollemodel for familier: “Vi har lige haft et år dedikeret til den hellige Josef. Han var ikke forælder til Jesus, men han var far. Hvor mange forældre er virkelig fædre? Mange fædre, som er forældre, bliver aldrig virkeligt fædre. Der er så mange fædre. Jeg tænker på pædagoger og lærere, selv præster og så videre, der er som fædre”.

Ved det kommende Verdensmøde for familier vil Rom byde velkommen til familier, der søger, til familier, der er sårede, og familier, der har spørgsmål. Gennem sogne- og familietjenester vil Kirken have omsorg som en mor, og Verdensmødet vil være en vækkelse, der opmuntrer sogne og bevægelser til at tage sig af familier.

Ikke kun Moderkirken glæder sig til besøget, men også den hellige Fader. Pave Frans opfordrer til handling: ”Tag da mod til jer, kære præster og kære familier, og hjælp hinanden med at organisere møder i stifterne og sognene på alle kontinenter. Hav en god rejse til det kommende Verdensmøde for familier!”


Vigtigheden af tilgivelse (14:12)

Maj er den internationale måned for mental sundhed. Flere og flere søger hjælp hos professionelle, fordi de oplever psykiske vanskeligheder. Ny forskning viser nu, at det nok slet ikke ville være nødvendigt, hvis mennesker mere regelmæssigt ville praktisere et af de kristne kernebegreber: tilgivelse.

Andreas Thonhauser, der leder EWTNs kontor i Rom, mødte Andrew Saracen, præsident for Templeton World Charity Foundation, under en konference i Rom om kirke og videnskab. Han forklarede, hvorfor han sponsorerer forskning i tilgivelse, og hvordan det kan hjælpe os alle til at leve et bedre liv.

"I mere end 20 år har Templeton Foundation støttet forskning om tilgivelse, især dens relation til mental sundhed. Tilgivelse er en proces i hovedet og hjertet. Tilgivelse møder et traume eller et sår, og vender negative følelser, tanker og handlinger til positive tanker, følelser og handlinger. Så jeg tænker på tilgivelse som et psykologisk mirakel, der bevæger sig fra negativitet til positivitet", fortæller Saracen.

”Forskningen viser, at tilgivelse er lige så vigtig som medicin, når det kommer til at forebygge angst og depression. Hvis man kunne få en pille, der havde samme virkning på den mentale sundhed som tilgivelse, ville den blive solgt over hele verden”

"Tilgivelse begynder først og fremmest med en bevidsthed om fejl, der er begået. Det er altså noget kognitivt, der sker i din hjerne; du må være opmærksom og koncentrere dig og finde det sår, der gør ondt. Ofte indebærer det at mindes en bestemt begivenhed i dit liv. I mange tilfælde kræver det faktisk, at du tilgiver dig selv først, før du kan tilgive en anden. Men, som jeg sagde før, er tilgivelse en proces både i hovedet og i hjertet, og den starter med en beslutning om at tilgive. Derpå bliver den ledsaget af en følelsesmæssig forløsning."

Med hensyn til kristne trosretninger, hvor tilgivelse er vigtig, f.eks. når troende katolikker får meddelt tilgivelse for deres synder i skriftemålet, bliver Saracen spurgt, om det giver mening i lyset af denne forskning?

Saracen svarer, at den kristne tro netop handler om dette, at vi skal beslutte os for at tilgive, beslutte, at det er en forpligtelse, vi skal påtage os. Når man så ser på bekendelsen af synder i skriftemålet og bod, så er bod ofte noget, der har et kropsligt element: Man er nødt til at sige ordene, nødt til at visualisere den forseelse, man har begået. Selve det at tale til en anden er en meget kropslig ting. At bede f.eks. rosenkransen som bod er også kropsligt."

Saracen oplever stor åbenhed for forskning i tilgivelse inden for det videnskabelige samfund, hvor psykologer og terapeuter indser, at de ikke har alle de værktøjer, de har brug for til at håndtere den voksende mentale sundhedskrise.

Han fortæller, at man jo kan lave manualer, og det har Templeton Foundation gjort på en hjemmeside, discoverforgiveness.org. Han mener, at mange i nutidens kultur mere bredt tror, at hvis de tilgiver, vil de miste den magt, de har over en anden, så de bliver mindre magtfulde. Nogle mennesker tror også, at når de tilgiver, mister de evnen til at opnå retfærdighed. Men forskningen viser, at man faktisk ikke opnår magt; man opnår handlefrihed og en følelse af kontrol over sit eget liv, når man tilgiver. Man vil stadig være i stand til at stræbe efter retfærdighed uafhængigt af tilgivelsen.

Andrew Saracen bekræfter afslutningsvis det kloge og rigtige i at tilgive sin broder ikke syv gange, men syv gange syvoghalvfjerds gange.


Vor Frues sande ansigt – 3. Del (19:48)

Gennem århundrederne har Jomfru Maria været repræsenteret i kristen kunst med forskellige ansigtstræk, hudfarver og nationaliteter. På trods af det forskellige udseende repræsenterer alle disse billeder én historisk person: Maria af Nazaret, Jesu Kristi mor.

Kristen kunst er blevet inspireret af de første billeder, man har fundet i de romerske katakomber, og gamle ikoner som traditionelt tilskrives evangelisten Lukas.Skt. Lukas’ ikoner kaldes Acheiropoieta, en betegnelse, der skal udtrykke, at disse ikoner er blevet til gennem guddommelig intervention for at efterlade en billeddokumentation af Vor Frue i en form for ikon. Men der er en anden type Acheiropoieta: Billedet, der mirakuløst dukkede op på Skt. Juan Diegos tilma i Mexico, kendt som Vor Frue af Guadalupe, kaldes også Acheiropoieta.

Sammenligner man to Acheiropoieta-billeder ses det, at Vor Frue ikke kun har forskellige ansigtstræk, men hun er også af en anden race. Hvilket af disse billeder viser så Vor Frues sande ansigt?

Ifølge kunsthistorikeren Elizabeth Lev modsiger disse to billeder ikke hinanden. Hun ser dem som en smuk fortsættelse.

De første Acheiropoieta-billeder kom til Middelhavsområdet, andre til Konstantinopel og de traditionelle centre for kristendommen i den tidlige kristne kirke. Elizabeth Lev ser billederne som et smukt udsagn om evangelisering om Maria, der viser sig, som ændrer sit udseende, Maria, der søger over hele verden for at udbrede Kirken, Maria, der er Kirken, som altid bringer sit ansigt, sit billede til nye verdener."

Jomfru Maria er ikke kun en historisk person; hun har en særlig plads i den guddommelige plan for menneskers frelse.

Mariolog fr. Salvatore Perella forklarer Vor Frues unikke rolle i Guds kommunikation. Åbenbaringer tjener tilsyneladende til at minde os om Gud som nærvær, Gud som forsyn, Gud som menneskehedens vejleder, siger han. Men Gud kan ofte nås af mennesket gennem den mest troende, som er Maria.

Fr. Perella kalder hende himlens ambassadør og fortæller, at åbenbaringer altid er forskellige: forskellige epoker, forskellige situationer, forskellige sammenhænge. I den første moderne åbenbaring i 1531, Maria af Guadalupe, viste Vor Frue sig i skikkelse af en indianer for en indianer, Juan Diego.

Man kan forstå det sådan, at himlen tager hensyn til og respekterer kulturer. Kristen kunst følger de guddommelige åbenbaringer og viser Vor Frues særlige rolle i Guds Kirke.

Kunsthistoriker Elizabeth Lev fortæller, at man fra kristendommens begyndelse har sat en lighed mellem Maria og begrebet om Kirken, Ecclesia, som katolsk, dvs. universel. Maria skulle være et billede, der afspejler kirkens universalitet. Når Maria vidner om og peger på sin søn i Asien, vil hun ligne

Kirken i Asien. Når hun viser sin søn for folk i Afrika, bliver hun en del af den verden, så hun kan føre os alle til den ene, sande Kristus. Det er en virkelig smuk egenskab ved Marias mange ansigter gennem hele kunsthistorien, mener Lev.

Mariologen, fr. Salvatore Perrella peger på et andet aspekt, som påvirker repræsentationen af den himmelske virkelighed hos dem, der har oplevet Maria-åbenbaringer, og forklarer derefter vor Frues udseende.

"En åbenbaring er at se og blive set af en personlig overjordisk virkelighed, og du ser det lige så klart, som jeg ser dig. Det er klart, at den psykologiske dimension altid er i centrum. For eksempel når Maria viser sig, optræder hun som selve budskabet, men vi ved, at Maria er i himlen og er en genopstanden krop, så Maria kan ikke være ked af det, kan ikke græde, for hun er i glæde. Hvis hun fremstår som den sorgfulde, hvis hun optræder som den grædende, betyder det, at hun træder ind i den personlige dynamik hos den, hun åbenbarer sig for, for at bringe ham et budskab om omvendelse, for at formidle et budskab til ham om at vende tilbage til Gud."

Elizabeth Lev ser Maria som en skikkelse, der vokser sammen med Kirken. Hun er en del af dette levende væsen, som er Kirken og ikke kun denne figur, som man bare siger hej til, når man kommer ind i en kirke: ”Det er meget tydeligt, at Marias rolle skulle være konstant forbøn og som verden voksede, skulle hun være forbeder for alle mennesker”.

Gennem hele historien er Maria den kvinde, der flest gange er repræsenteret i kunsten, og hun er blevet repræsenteret på så mange forskellige måder på grund af kirkens universalitet, personificeret i Jesu mor, den hellige jomfru Maria.

Vor Frues sande ansigt er selve den katolske kirke. "Katolsk" betyder universel og for enhver person og kultur. Maria er Guds moder, Kirkens moder, den nye Eva og moder til hele den forløste menneskehed.


 

%d bloggers like this: