Barmhjertighedens søndag

Vaticano 24. april -

Denne uges Vaticano fejrer påske med kristne fra østkirken og reflekterer over ukrainske kristne i krigen. Tag med Vaticano til Pontificia Università della Santa Croce for at tænke over udfordringer og muligheder i Kirkens kommunikation i dag. Gå en tur gennem det påskepyntede Rom og hør kardinal Pell fortælle om behovet for Guds barmhjertighed i vore liv.

Bemærk: Tallene i parentes angiver hvor i videoen du kan se indslaget

Redigeret af Birgit Bidstrup Jørgensen


Pave Frans’ rejse til Kazakhstan (1:00)

Pave Frans’ reaktion på den igangværende krig i Ukraine er at bruge enhver mulighed for at tale for fred.

I en video-samtale med den kazakhiske præsident udtrykte pave Frans ønske om at besøge Kazakhstan i september dette år. Han er inviteret til at deltage i den 7. kongres for ledere af verdensreligioner og traditionelle religioner i Kazakhstans hovedstad Nur-Sultan.

Kongressen er en platform for religiøst diplomati, som bringer religiøse ledere fra mere end 50 lande sammen. Blandt de inviterede er jødiske, buddhistiske og protestantiske ledere, foruden den russisk-ortodokse patriark af Moskva og sheik Ahmed Al Tajeb, som pave Frans for nylig underskrev dokumentet om menneskeligt broderskab med.

Kongressens tema vil være “Religiøse lederes rolle i den socio-spirituelle udvikling af menneskeheden efter pandemien”. Det forventes at lederne vil udforme en fælles deklaration, som vil være “blåprint” for religioners rolle i den post-pandemiske verden.

Pavens besøg vil opmuntre de troende i en af de fjerneste egne af den katolske verden. Centralasien er overvejende muslimsk, med en lille kristen minoritet. Besøget vil også markere 30-året for oprettelsen af diplomatiske bånd mellem Kazakhstan og Vatikanet og 21-året for den hellige pave Johannes Paul II' besøg i 2001.


Guds barmhjertighed (3:02)

Første søndag efter påske er Guds Barmhjertigheds søndag. Den blev officielt erklæret for en fest af pave Johannes Paul II i år 2000, da han helgenkårede sr. Faustina Kowalska, som var en stor fortaler for festen. Hun lærte hele verden at bede Barmhjertighedens rosenkrans.

Allerede før den officielle erklæring af festdagen, oprettede den hellige pave Johannes Paul II et valfartssted for Guds barmhjertighed i Rom i kirken Santo Spirito in Sassia. Her er det hver dag muligt at modtage forsoningens sakramente, deltage i den hellige messe og Barmhjertighedens rosenkrans, så mennesker kan erfare Guds barmhjertighed.

Vaticano spurgte ærkebiskop emeritus af Sydney kardinal Pell om, hvad Guds barmhjertighed betyder for ham, og hvordan vi kan bringe den ind i vores daglige liv og vore familier.

Kardinal Pell peger på, at selv om kravet om at tilgive kan synes at være det vanskeligste at leve op til, betyder det at være kristen, at man selv er barmhjertig og beder om Guds barmhjertighed. Barmhjertighed og tilgivelse går hånd i hånd, og vi skal lære af Jesus at tilgive.


Vaticano updates (5:50)


Kardinal Krajewski beder korsvejsandagt ved en massegrav nær Kyiv (5:58)

Kardinal Krajevski, som pave Frans sendte til Ukraine, bad langfredag korsvejsandagten i den ødelagte landsby Borodjanka, nordvest for Kyiv. Det pavelige almissekontor, som kardinal Krajewski leder, udsendte et foto på Twitter af kardinalen med den pavelige nuntius ærkebiskop Visvaldas Kulbokas med teksten: “Krajewski sagde, at de gjorde ophold for at bede der, hvor de fandt mange døde og en grav med mindst 80 lig, begravet uden navn”.


Pave Frans udnævner nobelpristager til Vatikanets Akademi (6:25)

Pave Frans har udnævnt nye medlemmer til det pavelige Akademi for natur- og socialvidenskab, herunder nobelpristageren Stanley Ben Prusiner. Den amerikanske læge leder Institut for Neurodegenerative Sygdomme ved University of California i San Francisco og modtog Nobelprisen i medicin i 1997.


Syriske kristne fejrer påske i en katedral, som er genopbygget efter angrab af jihadister (6:50)

I Aleppo i Syrien kunne kristne for første gang igen fejre påsken i Skt. Elias’ Katedral, som blev bygget i 1873, men delvist ødelagt i 2013, da den faldt i hænderne på jihadister. Den blev restaureret takket være midler fra velgørende organisationer, hvoraf den pavelige fond ACN (Aid to the Church i Need: Hjælp til Kirken i nød) bidrog med 400.000 €.


Formanden for den tyske bispekonference svarer på brev med advarsel om risiko for skisma som følge af Den synodale vej (7:19)

Biskop Georg Bätzing af Limburg, formand for den tyske bispekonference, svarede på et brev, som advarer om, at landets Synodale vej kan føre til et skisma ved at forsvare processen som en respons på misbrugsskandalerne i Kirken. Biskop Bätzing skrev til ærkebiskop Samuel Aquila af Denver, at Den synodale vej i Tyskland er ”et forsøg på at konfrontere de systemiske årsager til misbruget og tilsløringen af det”. Flere end 70 biskopper fra hele verden underskrev den 11. april det åbne brev.


Påske i en krigstid (8:48)

I år fejrer den ortodokse kirke påske den 24. april.

I Ukraine vil russiske og ukrainske soldater deltage i påskevigilien fra deres skyttegrave og bunkere. Splittelsen mellem nationaliteterne viser sig også i deres religiøse praksis. I 2019 anerkendte den økumeniske patriark af Konstantinopel (Istanbul) den ukrainske ortodokse kirkes uafhængighed fra den russisk ortodokse kirke.

Dette forøgede spændingen mellem Moskva og Kyiv. Religion spiller en nøglerolle for national identitet. Mens Rusland altid har opfattet Ukraine som en del af deres territorium, har flertallet af den ukrainske befolkning i stigende grad vendt sig mod vesten i forsøget på at bryde med deres østlige nabo. Uafhængighed af Moskva-patriarkatet var et afgørende skridt.

En af de mest anerkendte eksperter i religion og dialog, især med den ortodokse kirke, er kardinal Kurt Koch, formand for det pavelige Råd for fremme af kristen enhed. Han har i årevis arbejdet for at forbedre relationerne mellem den katolske kirke og andre kristne kirker. Chefen for EWTNs kontor i Vatikanet, Andreas Thonhauser mødte ham for at diskutere religion og krigen i Ukraine.

De talte om, hvordan lidelse og frelse hænger sammen, og hvor der findes håb, når man ser på situationen i Europa i dag. Kardinal Koch peger på, at påskemysteriet, Kristi opstandelse, bør motivere os til at finde håb på trods af den forfærdelige virkelighed, vi ser i verden. Han mener ikke, at religion i sig selv spiller en rolle i konflikten i Ukraine; det gør derimod misbrug af religion, når kristne slår andre kristne ihjel. Til trods for at den russisk ortodokse selvopfattelse er at være forsvarer for alle forfulgte kristne i verden, slår ortodokse kristne andre ortodokse kristne ihjel. Hvor troværdig er den selvopfattelse så? Kardinalen henviser til pave Frans’ udtalelse om, at en religiøs legitimation af krig er blasfemi. Ingen, der i Guds navn retfærdiggør krig, taler i vores kristne Guds navn.

Pave Fans talte selv om krigen i Ukraine både under påskevigilien og i sin Urbi et Orbi-velsignelse påskedag, da han bad for fred. Før messen mødtes han med en delegation af lokale embedsmænd fra Ukraine, som han opfordrede til at gøre alt, hvad der står i deres magt for at opnå fred for deres folk.

Kardinal Koch minder om, at der har været en lang proces i gang for at styrke dialogen mellem den romersk katolske og den russisk ortodokse kirke. Han ser positivt på, at ortodokse i bredere forstand kan have gavn af denne dialog. Derfor antydede Vatikanet i dagene op til påske, at et møde mellem paven og patriarken meget vel kunne komme i stand i en ikke alt for fjern fremtid, muligvis på et neutralt sted som Jerusalem, der ligger tæt på Libanon, som pave Frans vil besøge til juni. Det gælder om ikke at afbryde relationen til Moskva, for så er der ingen kontakt mere, men på den anden side må det forhindres, at paven fremstår som en, der støtter den russisk ortodokse patriarks legitimering af krigen.

Kardinal Koch minder om, at den græsk-katolske kirke er den største i Ukraine. I de seneste århundreder har den haft det vanskeligt. Stalin forbød den, og at praktisere sin katolske tro kunne straffes med døden. Til trods for det spiller kirken stadig en vigtig rolle i det ukrainske samfund i dag. EWTN har et kontor i Kyiv og sender katolske programmer døgnet rundt, også under krigen.

Kardinal Koch håber, at fornuft og kærlighed endeligt vil sejre over krigens vanvid i fremtiden. Som pave Frans sagde i sin samtale med patriark Kyrill af Moskva, er det de almindelige troende mennesker, som de begge er hyrder for, der lider under krigen, og som pave og patriark er de ikke statsansatte præster, men hyrder for folket. Derfor må de af alle kræfter arbejde for fred.


Udfordringer for kommunikation i Kirken (15.23)

På Santa Croce universitetet i Rom blev fakultetet for kommunikation i Kirken grundlagt for 25 år siden, i 1996. Daniel Arasa er dekan for fakultetet, der uddanner ansvarlige for kommunikation i kirkelige institutioner af alle slags foruden journalister, der skriver om den katolske kirke. Han fortæller, at de studerende kommer fra hele verden. Der er allerede uddannet mere end 600 studerende af mere end 50 nationaliteter. Aktuelt er der 120 studerende.

I løbet af de 25 år har måden at kommunikere på ændret sig meget, så den nu hovedsageligt foregår online med mange flere ressourcer og websider. Det har også betydet ændringer i den uddannelse, der er behov for. Daniel Arasa peger især på vigtigheden af at lytte, særligt på de sociale medier, og det har Kirken behov for at lære stadigt mere om.

Den hellige Caterina af Siena er skytshelgen både for Italien og for fakultetet for kommunikation i Kirken. Hun levede i det 14. Årh. og forsvarede åbenhjertigt Kirken offentligt, så hun er et forbillede for kommunikatorer i Kirken. I dag, mener Daniel Arasa, har Kirken især behov for at forbedre den måde, den præsenterer sig selv for mennesker som en barmhjertig institution. Nogle ser stadig Kirken som en institution med regler, som påtvinger en moral, og det er ikke sandt! Pave Frans gør en stor indsats på dette område, men andre kommunikatorer må støtte ham i denne indsats for at vise Kirkens sande ansigt og dens sande indre liv, som er barmhjertighed.

Fakultetet for kommunikation driver også forskning. De udgiver et tidsskrift, “Church, Communication & Culture”, som har en tværdisciplinær tilgang og søger at sætte kirkelig kommunikation på samme niveau som andre socialvidenskaber.

Daniel Arasa ser en tendens, som kan få betydning for fakultetet i fremtiden: en dialogkultur, en lyttende kultur, hvor Kirken kan blive et eksempel, der kan vise, at selv i et samfund, som er meget polariseret og med mange konflikter, kan mennesker med meget forskellige opfattelser tale sammen.


Rom i påsketiden (21.32)

Det er påsketid i Rom og i Vatikanet. Denne video viser tre steder, hvor man bedst kan opleve det.

Første søndag efter påske er Guds Barmhjertigheds søndag. Første stop er kirken Santo Spirito in Sassia, som den hellige pave Johannes Paul II i 1994 erklærede som valfartskirke for Guds barmhjertighed i Rom.

Ved siden af billedet af den barmhjertige Jesus er en statue af den hellige Faustina Kowalska. Jesus viste sig for hende i Polen og Litauen, idet han bad hende om at få malet et billede af den guddommelige barmhjertighed, lærte hende at bede Barmhjertighedens rosenkrans og bad hende om at få indført en fest for at udbrede kendskabet til hans barmhjertighed.

Under de sidste to års pandemi har pave Frans fejret messen på Guds Barmhjertigheds søndag her. I år fejrer han den igen på Peterspladsen.

Det næste på listen er at leje cykler eller el-løbehjul – på italiensk monopattini. En tur gennem det historiske Rom fører forbi flere kirker og barokspringvand, end man kan tælle. Som en forårstradition er den spanske trappe pyntet med hundredvis af blomster. Turen kan afsluttes med en pause i Villa Borghese, som blev anlagt af pave Paul Vs nevø, Scipio Borghese i det 17. årh. Mange lokale og turister bruger påskedagene her. Man kan også booke en tur i Vatikanets haver eller tage en times togtur til pavens sommerresidens Castel Gandolfo, hvor haverne er åbne for offentligheden.

Sidst på listen står det søde: store chokoladepåskeæg. Sådan et på 550 pund blev foræret til pave emeritus Benedikt i 2012.