Vaticano søndag, den 3. april

Denne uge på Vaticano:

  • Vatikanets børnehospital, Bambino Gesù, har åbnet et center for palliativ omsorg.
  • Hvad kan vi lære af Kirken om lederskab i samfund af i dag?
  • Kristendommens rolle i nutidens kultur
  • Rejs med til Malta og Arezzo og lær om historie, kirker og forhistorien til konklavet.

Redigeret af Birgit Bidstrup Jørgensen


1. Omsorg må være i centrum i sundhedsvæsenet

Vatikanets børnehospital, Bambino Gesù, har åbnet det største center i Italien for palliation til børn og unge.

Centret yder lindrende pleje til børn og unge med sjældne uhelbredelige sygdomme. Det yder også støtte til børnenes og de unges familie, som bliver ramt af opgaven med at pleje den syge foruden hele den situation, sygdommen sætter den i.

”Selv når det ikke er muligt at helbrede, er det altid muligt at give omsorg og lindring”, citerede Mariella Enoc, sygehuschef for Bambino Gesù, pave Frans for under sin åbningstale.

I centrets 30 boliger kan de syge bo med deres familie. Hver bolig rummer køkken og dagligstue, så familien kan være sammen. Væggene er dekoreret med billeder og citater fra Antoine de Saint-Exupérys bog ”Den lille prins” for at opmuntre patienterne. Der findes også et kapel.

Det palliative center har for nylig modtaget fem ukrainske patienter, som er flygtet fra krigen.


2. Hvilken rolle spiller kunst, når kristendommen udfordrer ”dødens kultur”?

Den hellige pave Johannes Paul II gjorde det klart, at kristne har et ansvar for at bygge en kristen kultur gennem den måde, de lever på: en civilisation af kærlighed. ”Temaet ”dødens kultur” er vældig populært blandt sækulare kommentatorer, filosoffer og social-kritikere”, siger Carl Anderson, tidligere leder af Knights of Columbus, og hævder, at som kristne interesserer vi os ikke for kulturens død; vi ønsker kulturens genopstandelse som en levende kultur.

Kunsten spiller en rolle i at hjælpe moderne mennesker med at relatere sig til det transcendente, mener Carl Anderson. Derfor har Knights of Columbus været involveret i at restaurere kunstværker i Peterskirken og i Vatikanet.

Knights of Columbus er et globalt katolsk broderskab, grundlagt i USA i 1882 af Michael J. McGivney. Som en måde at leve deres katolske tro er Knights of Columbus involveret i forskellige former for frivilligt socialt arbejde.


3. Fejring af Moder Angelicas livsværk

”Hun flyttede bjerge og var en kvinde, der kæmpede store kampe. Hun var også en bønnens kvinde. Et enestående eksempel på, hvad kvinder kan bidrage med til Kirken”, sagde kardinal George Pell i en messe i Rom på seksårsdagen for Moder Angelicas død.
Moder Angelica døde den 27. marts 2016. Hun var en amerikansk nonne fra ordenen Poor Clares of Perpetual Adoration, PCPA, og grundlæggeren af EWTN (Eternal Word Television Network), som også producerer Vaticano. Mother Angelica var selv en meget kendt tv-personlighed.


4. Konsekration af Rusland og Ukraine til Marias uplettede hjerte

Som en respons på krigen i Ukraine og inspireret af en profeti fra Fatima konsekrerede pave Frans Rusland og Ukraine til Marias uplettede hjerte.

Pave emeritus Benedikt XVI og biskopper over hele verden deltog i ceremonien enten via et videolink eller ved at bede fra deres kirker samtidig med paven.


5. Pave Frans sender budskab til katolikker i Hong Kong

Pave Frans håber, at katolikker i Hong Kong vil være gode og modige borgere i forhold til de udfordringer, denne tid stiller dem over for. Paven roste i et video-budskab katolikker i Kina for deres udholdenhed i Covid-19-pandemien.

Med budskabet ønsker pave Frans at vise sin nærhed til katolikker i begge lande.


6. Pave Frans møder ledere fra den oprindelige befolkning i Canada og katolske biskopper

En delegation fra den oprindelige befolkning i Canada og katolske biskopper besøger Vatikanet mellem 28. marts og 1. april. Deres møde med pave Frans har været forberedt siden juni 2021, efter at der blev fundet umærkede gravsteder på tidligere katolsk drevne skoler i Canada.

Delegationen håber at få pave Frans’ støtte til yderligere opklaring og til at opnå retfærdighed i denne sag. Sidste år modtog den hellige fader en invitation til at besøge Canada.


7. Ecuadors nye ambassadør i audiens

Ecuadors nye ambassadør i Vatikanet, Alicia de Jesús Crespo Vega overrakte sine akkreditiver til pave Frans. Hun har tidligere arbejdet som frivillig i katolske organisationer i byen Guayaquil i Ecuador. Ambassadøren var ledsaget af sin mand, fire børn og børnebørn.

Ecuador har værtskabet for Den 53. internationale eukaristiske kongres i 2024.


8. Pave Frans på Malta

Pave Frans den tredje pave, der i sporene på den hellige pave Johannes Paul II og pave Benedikt XVIs historiske rejser besøger Malta. Hans to dage lange besøg går til øerne Malta og Gozo.

Motto og tema for denne apostoliske rejse henviser til, hvordan befolkningen modtog Paulus, efter at hans skib var forlist ved Malta: ”De viste os en usædvanlig hjælpsomhed” (ApG 28,2). Med sin rejse ønsker pave Frans at pege på tre vigtige karakteristika for Kirken på Malta: Arven efter den hellige Paulus, den store hengivenhed til Jomfru Maria som Vor Frue af Ta’ Pinu og den velkommende pastorale omsorg, der er lige så afgørende for migranter, der kommer til øen, som den var for Paulus.

Den lokale befolkning har bevaret grotten, hvor Paulus boede, mens han var på Malta, og glæder sig til at vise den til pave Frans. Fader Joseph Mizzi fra Skt. Peters Basilika fortæller, at for malteserne er grotten hellig, fordi den er begyndelsen til den katolske Kirke på Malta. Dér helbredte Paulus de syge, fejrede eukaristien, forkyndte Guds ord og døbte folk, så den første maltesiske menighed blev til. Apostlen Paulus er skytshelgen for Malta.

Mange troende har oplevet bønhørelse

Republikken Malta består af hovedøen Malta og de mindre øer Gozo og Comino. På Gozo findes en Maria-helligdom til Vor Frue af Ta’ Pinu, som pave Frans vil besøge. I denne helligdom æres Maria som den, der gav os Kristus og viser os vejen til Kristus. Mange troende har oplevet bønhørelse og nogle mener at have oplevet mirakler her på jomfruen af Ta’ Pinus forbøn.

Pave Frans besøger også et center for migranter, John XXIII Peace Lab, som arbejder i samme ånd, som det maltesiske folk modtog Paulus med. Centret, der ligger ved Hal Far på Malta, blev grundlagt af franciskaneren p. Dionisio Mintoff. Gennem de sidste omkring 30 år har det givet husly til migranter. Centrets ”uddannelse til fred”, er ifølge p. Mintoff et eksempel på at leve sammen med lidende mennesker for at lære deres vanskeligheder at kende, følge dem og hjælpe dem med deres problemer – og i alt dette ”samtidig leve med Gud” og således fremme menneskelig værdighed og forsvare livet alle steder, ligesom den hellige Frans gjorde.


9. Romerske nætter (3): Lederskab i dagens samfund

Den 22. marts var EWTNs afdeling i Vatikanet vært for det tredje ”Romerske nætter”, en række af møder, hvor eksperter med forskellig professionel baggrund diskuterer relevante emner inden for liv og tro. Denne gang var temaet “Hvad kan vi lære af Kirken om lederskab i dagens samfund?”

Blandt deltagerne i diskussionen var generalsuperior John Connor LC, den australske ambassadør i Vatikanet Chiara Porro og den italienske forretningsmand Paolo Cuccia. De var enige om, at kærlighed og evnen til at lytte er kernen i godt lederskab og fremhævede, at paven og Vatikanets diplomater giver et fornemt eksempel på ledelse gennem diplomati og dialog, selvom Vatikanet hverken har hær eller våben.

Tilhørerne blev opfordret til at deltage i at opbygge samfund, hvor mennesker føler sig respekteret i forretningslivet, i organisationer og i samfundet som helhed.


10. Historiens første konklave

Ordet "konklave", fra det latinske cum-clave, som betyder "lukket med en nøgle", fremkalder billeder i vores sind af en forældreløs kirke, der forventningsfuldt afventer navnet på, hvem der skal blive Peters næste efterfølger.

Det får os til at tænke på kardinalerne, der bag lukkede døre i Det Sixtinske Kapel har Michelangelos maleri af dommedag til påmindelse om, at de engang skal stå til regnskab over for Gud.

Men ordet konklave minder os også om byen Rom med Peterspladsen, hvor de troende spejder efter røgen fra skorstenen over Det Sixtinske Kapel, som fortæller om resultatet af en ny afstemning. Men faktisk har konklavet, som vi kender det, kun eksisteret efter valget af pave Gregor X, Peters 184. efterfølger, som fandt sted i byen Viterbo og varede i tre år fra 1268-1271, fordi konger og kejsere i Europa lagde pres på kardinalerne for at få valgt deres egen favorit. Til sidst tog den lokale befolkning sagen i egen hånd for at bringe valget til et resultat. De låste kardinalerne inde, kun forsynet med vand og brød.

Det resulterede i, at man efter få dage valgte Tedaldo Visconti di Piacenza, som tog navnet Gregor X. Han var hverken præst eller biskop, kun diakon, men han blev valgt for sine diplomatiske evner. Kort efter sit valg udsendte Gregor X fra byen Arezzo bullen ”Ubi Periculum”, hvor han formaliserede en række regler for valg af fremtidige paver, herunder at kardinalerne skulle låses inde for at undgå indblanding i valget fra magthavere udefra. Disse regler følges i høj grad stadig i dag.

Nøjagtig hvor det første konklave fandt sted efter de nye regler, ved man ikke, kun at det var i Arezzo. I dag ligger Gregor X begravet i katedralen i Arezzo, som han selv donerede pengene til at bygge.