At søge Gud – og være bange

Den katolske munk Wilfrid Stinissen, O.C.D. i samtale med journalist Göran Skytte

Den svenske samtalebog "Ansigt til ansigt" mellem journalist Göran Skytte og den katolske munk Wilfrid Stinissen, O.C.D. berører en lang række vedkommende eksistentielle temaer i moderne tid. En samtalebog af stor vigtighed. En bog til trøst og fornyet mod til kristne af alle konfessioner. I dette lille snit fra bogen taler de bl.a. om det kristne mod.

Göran Skytte citerer Wilfrid Stinissen:

"Du behøver ikke søge Gud langt borte. Han står udenfor "døren til dit hjerte" og spørger om han må komme ind."

Dette er en central tanke hos dig, men gælder det alle. Gælder det f.eks også ateister?

Det gælder alle. Man kan ikke komme bort fra, at Gud fylder hele universet, at "Jorden er fuld af Guds herlighed", og vi kan aldrig komme uden om Gud. Vi sidder her og indånder Gud på samme tid som vi trækker vejret. Han er her. Ingen ateist kan undslippe. Men naturligvis kan ateisten ikke nyde dette, når han absolut ikke vil vide af det. Men det gælder alle.

Hvis Gud banker på hos hver og én, gælder det så også dem som er født i en ikke-kristen kultur?

Det gælder hele menneskeheden. Men hvis man aldrig har hørt tale om Jesus Kristus kan  man jo ikke åbne og sige "Velkommen Jesus" det går ikke. Men fra Guds side findes der ingen undtagelser. Han elsker alle mennesker og alle mennesker er hans børn. Han elsker alle lige meget, uendeligt. Men det er ikke lige let for alle at åbne døren eller høre det banker på.

Det er ikke let for alle, siger du, men hvorfor åbner vi ikke bare døren? Hører vi ikke? Eller er det sådan at vi hører, men alligevel er afvisende? Og hvad beror det på? Er det fordi vi er bange?

Det beror for det første på at vi ikke hører. Vi lever tit så overfladisk, og der findes så meget at gøre, og vi er så stressede, at vi ikke har tid og ikke orker at høre det som kommer fra dybere niveauer. For når Gud banker på, er det på et meget dybt niveau, og man må være lydhør for at høre det. De fleste mennesker lever i larm, jeg taler ikke kun om den ydre larm, men også den indre. Gud kan ikke gøre sig forståelig, ikke få ørenlyd. Han bliver hele tiden overdøvet af andre stemmer. Mange hører ikke, og de som hører bliver bange og vil ikke åbne, for det har konsekvenser at åbne døren for Jesus.
Når man åbner forandres livet. Gud stiller visse krav, eller har i hvert fald visse forventninger til mennesket. Han vil at vi elsker, at vi ikke gengælder, at vi bliver gode mennesker. Alle Åndens frugter må så småt begynde at modnes i os. Det er total forandring af livet. Ikke alle er parat til dette, selv om man bliver lykkelig af det. Men det véd man selvfølgelig ikke på forhånd, det er klart.

Jesus siger gang på gang til mennesker som han møder "frygt ikke" og det står gentagne gange i bibelen "frygt ikke". Denne frygt kan være begrundet. F.eks. hvis en 14-årig pige har sin omgangskreds i skolen og pludselig hellere vil gå i kirke fremfor at følges med de andre i gruppen. Hun risikerer at blive moppet. Og hos offentlige personer, i et land som Sverige, kan det være frygtsomt at "Jeg er blevet kristen".  Det kan få konsekvenser rent arbejdsmæssigt. Så det er en velbegrundet frygt.

Javist. Det har jeg forståelse for. Og jeg beundrer mennesker som overvinder denne frygt og alligevel går vejen og vover at modstå det kollektive tryk og siger: "Ja, jeg er kristen, går i kirke og jeg bryder mig ikke om hvad andre siger". Det er næsten som at få en helt ny identitet, man må forlade sin gamle identitet, og det er meget at forlange. Man må forstå at ikke alle er parat til et sådant offer. Det var nok lettere før i tiden, tror jeg, fordi mange flere var troende og kristne.

Har du mødt nogen, som er kommet til dig og sagt: "Jeg længes efter at blive kristen, men jeg vover ikke at vise min længsel fordi jeg er bange for at blive kristen?

Ja, det har jeg mødt. Ikke så tit, men nogle gange har jeg mødt det.

Hvad svarer du så?

Jeg plejer at sige: Jesus siger ikke at du ikke skal være bange, han mener at du egentlig ikke behøver at være bange, for du vil få så meget mere end det du taber. Du vil få tilbage i hundredvis af gange.
Jesus har selv været bange. I Getsemane var han så bange at han svedte blod, og nogle gang kan vi ikke lade være med at være bange; hvis nogen kaster sig over mig med en kniv bliver jeg formodentlig bange.

Men egentlig behøver jeg ikke være bange, siger Jesus. Du være bange, men forsøg at gøre hvad du alligevel skal gøre.

Der findes en bog af M-D Molinié som hedder "Le courage dávoir peur" (Modet til at være bange).  Jeg er bange, men jeg trodser min frygt. Dét er det virkelige mod. Mange martyrer har været bange, men har ikke fornægtet Gud.

 

Ansikte mot ansikte
Samtal om kristen tro

Göran Skytte og br. Wilfrid Stinissen, O.C.D.
Forlaget Artos & Libris - 2010

%d bloggers like this: