Den hellige pave Johannes Paul II – 100 år

Den hellige pave Johannes Paul 2.

18. maj 2020 er det 100 år siden Den hellige pave Johannes Paul II blev født i Wadowice, en lille landsby 50 kilometer uden for Kraków. Johannes Paul II døde i 2005 og blev helgenkåret på Peterspladsen i 2014. Vi er i maj måned, Maria-måneden, og hvad kan være mere aktuelt end at bringe to afsnit fra interviewbogen "Over Håbets Tærskel" som udkom i 1995: Kapitlerne "Guds Moder" og "Kvinder". 

Guds moder

Intervieweren Vittorio Messori: Fornyelsen af den marianske teologi og Maria-fromheden i fortsættelse af katolsk tradition er karakteristisk for Johannes Paul II's undervisning og pastorale arbejde. "Totus Tuus" ("Helt din, Maria!") er det motto, De valgte for Deres pontifikat.

Desuden har der i nogen tid været rygter og beretninger om jomfru Marias åbenbaringer og budskaber. Som i tidligere århundreder drager mennesker i store skarer afsted på pilgrimsfærd. Deres Hellighed, hvad siger De dertil?

Pave Johannes Paul II: Totus Tuus. Disse ord er ikke blot udtryk for konventionel fromhed eller blot hengivenhed. De er meget mere. Da jeg under Anden Verdenskrig var ansat som fabriksarbejder, blev jeg tiltrukket af Maria-fromheden. Først mente jeg, at jeg burde distancere mig lidt fra min barndoms andagt til Maria for at koncentrere mig mere om Kristus. Takket være Sankt Louis-Marie Grignion de Montfort forstod jeg, at sand hengivenhed for Guds moder i virkeligheden er Kristus-centreret, fordi den har sin rod i mysteriet om den hellige Treenighed, og i menneskevordelsens og forløsningens mysterier.

Således opdagede jeg igen Maria-fromheden, denne gang med en dybere forståelse. Og sådan er den forblevet i mig gennem årene og har båret frugt i rundskrivelsen "Redemptoris Mater" ("Forløserens Moder" 1987) og den apostolske skrivelse "Mulieris Dignitatem" ("Kvindens værdighed og kald" 1988). Når vi taler om hengivenheden for Maria, må enhver af os forstå, at en sådan ikke kun er et hjertets behov eller en sentimental tilbøjelighed, men at den svarer til den objektive sandhed om Guds moder. Maria er den nye Eva, sat ind i historien hos Kristus, den nye Adam, begyndende med bebudelsen, og fortsat i den nat, da Jesus blev født i Bethlehem, videre til bryllupsfesten i Kana i Galilæa, ved korsets fod på Golgatha indtil nedsendelsen af Helligånden i pinsen. Frelserens mor er Kirkens moder.

Montfort knæler ned foran jomfru Maria, der bærer sit guddommelige barn på armen.
Han har lagt sin bog om den ægte Mariafromhed for foden af hendes trone. Englen bærer et bånd, der fortæller fromhedens essens: Jeg er helt din! - Pavens valgsprog: totus tuus.
Maria, Hjerternes Dronning. Vor Frue Kirke, Slagelse

Andet Vatikankoncil gjorde et stort spring frem, både i Maria-teologien og den marianske fromhed. Det er ikke muligt her at citere hele det vidunderlige ottende kapitel i den dogmatiske konstitution om Kirken, "Lumen Gentium", men det burde være det. Da jeg deltog i koncilet, genfandt jeg i denne tekst alle mine ungdomserfaringer på dette område, såvel som alle de særlige bånd, som fortsat knytter mig til Guds moder på stadigt nye måder.

Den første måde - den ældste - er knyttet til alle de gange i min barndom, hvor jeg er standset op foran billedet af "Vor Frue af den stedsevarende hjælp" i sognekirken i Wadowice. Det er knyttet til den karmelittiske tradition med skulderklædet, (skapular), der er så rigt på mening og symbolik, og som jeg kendte fra min ungdom fra det karmelitterkloster, der lå på bakken min hjemby. Det er også knyttet til de traditionelle valfarter til Kalwaria Zebrzydowska, en af de helligdomme, der drager mængder af pilgrimme til sig, navnlig fra det sydlige Polen og fra områderne bag Karpaterne. Denne lokale helligdom er noget ganske særligt, fordi den ikke kun er mariansk, men samtidigt dybt Kristus-centreret. Noget af det første, pilgrimmene ved Kalwaria gør, er at gå Korsvejen (Via Crucis), på hvilken menneskeheden, takket være Maria, finder sin sande plads nær ved Kristus. Krucifikset står på toppen af en bakke og kan ses fra hele området. Den højtidelige Maria-procession, som finder sted før fejringen af Marias optagelse i Himlen, er intet mindre end udtryk for de kristnes tro på, at Maria på en enestående måde tager del i sin egen søns opstandelse og herlighed.

Helt fra mine unge dage har min hengivenhed for Maria været forbundet med min tro på Kristus. Helligdommen i Kalwaria hjalp mig på vej.

Et andet kapitel i mit liv er Jasna Góra med dets ikon, "den sorte Madonna". Vor Frue af Jasna Góra er blevet hyldet i århundreder som Polens dronning. Den er vor nationale helligdom. Her har den polske nation i århundreder søgt, og søger stadig, støtte og styrke til åndelig fornyelse hos Vor Frue. Jasna Góra er det symbolske sted for hele landets evangelisation. De store begivenheder i Polen har altid på en eller anden måde været knyttet til dette sted. Det er her, på bakken i Jasna Góra, at mit folk sammenfatter sin fortid og sin nyere historie.

Jeg håber, at disse erindringer kan forklare den nuværende paves hengivenhed for Maria og frem for alt hans totale overgivelse til Maria - hans Totus Tuus.

Kvinder

Figuren er opstillet i Montfortkommunitetet i Sorø

Intervieweren Vittorio Messori: I det apostolske brev: "Mulieris Dignitatem" ("Kvindens værdighed og kald") har De bl.a. vist, hvor vigtigt katolikkers forhold til Maria er for dagens kvindespørgsmål?

Pave Johannes Paul II: I fortsættelse af mine tidligere udredninger ville jeg gerne sætte fokus på et andet aspekt af Maria-hengivenheden. Den er ikke kun fromhed; den er også en holdning til kvinden som kvinde. Hvis vort århundrede er karakteriseret ved en voksende feminisme i de liberale samfund, må det siges, at denne tendens er en reaktion på manglende ægte respekt for den enkelte kvinde. Alt, hvad jeg har skrevet om dette emne i "Mulieris Dignitatem", har jeg følt, siden jeg var helt ung. På en vis måde endda helt fra barndommen. Måske var det også under indflydelse af den tids ånd, som jeg voksede op i - en tid, hvor man nærede stor respekt for kvinder, især for dem, der var mødre.

Derfor tror jeg, at en vis form for feminisme i vor tid har sin rod i den manglende ægte respekt for kvinden. Den åbenbarede sandhed lærer os noget andet. Respekt for kvinden, forundring over kvindelighedens mysterium og endelig Guds egen og Kristi ægteskabelige kærlighed, som den kommer til udtryk i forløsningen, har altid været tilstede i Kirkens tro og liv. Det kan ses i den rige tradition af skik og brug, som desværre er ved at gå tabt i dag. I vores civilisation er kvinden først og fremmest blevet til en genstand for nydelse.

Det er på den anden side bemærkelsesværdigt, at midt i denne situation bliver kvindens autentiske teologi genfødt. Man opdager igen hendes åndelige skønhed og særlige begavelse. Man definerer påny grundlaget for en konsolidering af hendes egentlige plads, både i familielivet og i det sociale og kulturelle liv.

Med dette for øje må vi vende tilbage til Maria. Maria selv og hengivenheden for hende kan blive en stærk og kreativ inspiration, hvis den leves helt ud.

%d bloggers like this: